Aktuelt
Intet varmer om hjertet som en sang fra de gode gamle dage. Det ved man i Kalundborg almennyttige Boligselskab, og derfor var Keld og Hilda Heick torsdag i sidste uge inviteret til at optræde for beboerne på plejecentret Jernholtparken.
Intet varmer om hjertet som en sang fra de gode gamle dage. Det ved man i Kalundborg almennyttige Boligselskab, og derfor var Keld og Hilda Heick torsdag i sidste uge inviteret til at optræde for beboerne på plejecentret Jernholtparken.
Sange der varmer om hjertet Det var en rigtig hyggelig eftermiddag med sang og musik &ndash både fra de optrædende, men så sandelig også fra publikum. De folkekære Keld og Hilda Heick nøjedes nemlig ikke bare med at synge for Jernholtparkens beboere, da de spillede der sidste torsdag, nej, de ældre beboere fik også selv overrakt mikrofonen, og så var det jo bare med at huske teksterne. 'Vi skal gå hånd i hånd' og andre kendte klassikere var at finde i Keld og Hilda Heicks sortiment, men der blev også sunget sange af andre danske kunstnere som Grethe Sønck. For beboerne i Jernholtparken er hygge-eftermiddagene, som Kalundborg almennyttige Boligselskab sponsorerer, en rar måde at samles på, og både beboere og personale er glade for initiativet. Så glade, så der blev sunget med, ikke blot i salen, men også ude på gangene blandt det personale der måtte passe deres pligter. Keld og Hilda Heick er med både grand-prix sejre og diverse hits igennem karrieren et sikkert valg til Jernholtparkens beboere, og der var da også et godt fremmøde, da omkring 60 beboere var med til koncerten.
28.apr.2010/neg
Næste nyhed
Brand i boligafdelingen Hestkøblund i Birkerød
Forrige nyhed