Aktuelt
For nogle er æggebægre noget, man spiser æg af. For andre er det en måde at erindre sit liv på. Ruth Jaldorf har samlet på æggebægre i snart 40 år.
For nogle er æggebægre noget, man spiser æg af. For andre er det en måde at erindre sit liv på. Ruth Jaldorf har samlet på æggebægre i snart 40 år.
Samler af æggebægre - Det begyndte egentlig bare for sjov. Det første æggebæger var et, jeg fik af min mor i begyndelsen af 70'erne, og som min far havde haft med hjem fra England. Min far var sømand og døde under krigen, fortæller Ruth Jaldorf, som bor i Boligselskabet Carlshøj ved Lyngby. Carlshøj er opført i perioden 1953-60 og består af ni afdelinger med i alt 571 lejemål. Ruth har boet her siden 1964 og har næsten alle årene været en ivrig samler af æggebægre.
- Senere begyndte jeg at spørge efter dem hos antikvarhandlerne inde i København. Jeg gik bare ind og spurgte, om de havde et til håndsalt. Man skulle ikke spørge efter et rigtigt et, for så kostede det 50 kroner i stedet for bare en tier.
- I begyndelsen havde jeg kun to hylder, men det bredte sig jo, og hylderne kunne ikke bære æggebægrene længere. Så efterhånden har jeg været jeg nødt til at købe flere hylder. I dag har jeg 134 æggebægre. Jeg har haft endnu flere, men mange af dem var med klistermærker. Dem har jeg givet til mine børn. Jeg tager ikke hvad som helst længere. Der skal være noget specielt ved dem, så nu samler jeg kun på ægte håndmalede, fortæller Carlshøjs kvalitetsbevidste beboer.
01.jul.2011/mtk
Næste nyhed
Fælles Sankt Hans i Herlev
Forrige nyhed