Aktuelt
Skælskør Boligselskab kickstarter boligsocial helhedsplan sammen med Slagelse Kommune.
Skælskør Boligselskab kickstarter boligsocial helhedsplan sammen med Slagelse Kommune.
Samarbejdsaftale underskrevet De unge er i centrum, når Skælskør Boligselskab i samarbejde med Slagelse Kommune kickstarter den nye boligsociale helhedsplan for boligområdet Parkvej. Og de unge var bogstaveligt talt også i centrum, da boligselskabet i mandags havde inviteret beboere og samarbejdspartnere til en festlig underskrivelse af samarbejdsaftalen mellem selskab og kommune, for et fint billede af basketball-spillende unge fra Parkvej prydede kagen, som efterfølgende blev skåret for af formanden for Skælskør Boligselskab, Jan Kærgaard, og kontorleder Nadja Wismann.
Omkring 60 mennesker var mødt op til den festlige underskrivelse, som foregik i Parkvejshuset. Seks signaturer blev sat på aftalen og det var selskabsformand, Jan Kærgaard, Slagelse Kommunes uddannelsesdirektør, Vini Lindhardt, sekretariatsleder Hanne Thomsen, som satte deres underskrifter sammen med formændene for de nærliggende afdelinger, som er med i samarbejdet, Birthe Pedersen og Anne Dorthe Svenningsen samt afdelingsbestyrelsesmedlem Ruth Bering. I alt syv boligafdelinger deltager i den nye helhedsplan.
Den nye boligsociale helhedsplan skal være med til at styrke boligområdet, sende flere i job og uddannelse og generelt øge trygheden blandt beboerne.
To gange ugentligt vil der blandt andet være lektiecafé for områdets børn og unge, som også kan gå til basketballtræning hele sommerhalvåret. Jobenheden vil være til stede i boligområdet for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere, og unge, der stadig går i skole, vil blive opfordret til at få et fritidsjob &ndash for eksempel i boligafdelingens ejendomsfunktion. De kan også deltage i projektet Next Step, hvor de kan få hjælp til at skrive CV og ansøgning med henblik på at få et ordinært fritidsjob.
06.06.2014/neg
billedtekster: Jan Kærgaard roste i sin tale ved underskrivelsen af samarbejdsaftalen om den nye helhedsplan de mange frivillige kræfter, som er en del af projektet. Foto: Anders Ole Olsen/Sjællandske
Næste nyhed
Motion og leg for alle
Forrige nyhed
Nye legepladser i Carlshøj og Rytterparken
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar