Aktuelt
Hvordan kan man omdanne et kollegium til attraktive rækkehuse? Det var der omkring 400, der kom forbi for at se, da der i pinsen var Åbent Hus i Kongebro i Sorø
Hvordan kan man omdanne et kollegium til attraktive rækkehuse? Det var der omkring 400, der kom forbi for at se, da der i pinsen var Åbent Hus i Kongebro i Sorø Rift om nye familiehuse i Sorø Pinsesolen gjorde sit til, at de mange besøgende kunne forestille sig, hvordan en sommerdag kan se ud for de kommende beboere i Kongebro familieboliger. Den grønne udsigt kan nydes fra balkonen og kaffen i den private have, mens børnene leger på legepladsen i fælleshaven. Eller man kan gå et smut ned til den smukke Pedersborg Sø eller Sorø Sø, der ligger et stenkast væk. - Man kan godt være lidt kræsen, når man har sit eget hus, men det her er et dejligt sted, og det er skønt, at det hele er nyt, siger et midaldrende ægtepar, der overvejer at sælge deres hus for at flytte i lejebolig.
Parate til at flytte ind Også mange børnefamilier lagde vejen forbi de nye 3-5 værelses boliger, der er oplagte til familier med den direkte udgang til egen have og en integreret institution på den anden side af vejen. Onsdag den 27. maj er der udlejningsaften, men allerede til åbent Hus i Pinsen var der omkring 400 besøgende, hvoraf flere udpegede netop dét af de ti huse, de drømmer om at flytte ind i, fortæller udlejningschef i DAB, Dennis Christensen.
Stort fælleshus til ti De nye familieboliger er et ombygget kollegium, hvor svalegangene omdannes til store balkoner, og der laves indvendige trapper, så boligerne bliver i to plan. Alle ti boliger har egen have med bøgehæk på den ene side og direkte udgang til den hyggelige fælleshave på den anden. Ude foran ligger de studerendes tidligere fælleshus med køkken og stort lokale, som man har valgt at bibeholde, så de kommende beboere kan bruge det til fester og arrangementer.
26.maj.2015/mac
Fakta Kongebro-afdelingen under Boligselskabet Ankerhus, som administreres af DAB, ligger på Abildvej som en del af det børnevenlige rækkehus- og villakvarter Pedersborg i Sorø. Det tidligere kollegium er ombygget til 10 3-5 værelses boliger, der er fra 87 - 114 m2.
Billedtekst: Freja på to et halvt bor i lejlighed med sin familie tæt på Kongebro og var blandt de mange besøgende, som i Pinsen kom forbi for at se på de nye familieboliger.
Næste nyhed
DAB forventer kortere ventetid ved telefonerne
Forrige nyhed