Aktuelt
DAB var repræsenteret i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som fik besøg af 1773 gæster. Det var mere end 500 flere i forhold til sidste år.
DAB var repræsenteret i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som fik besøg af 1773 gæster. Det var mere end 500 flere i forhold til sidste år. Rekordbesøg til Kulturnat Det var en munter og blandet landhandel, da Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog dørene op for Kulturnatten 2013 fredag 11. oktober. Ministeriets opgaver favner vidt og derfor var både lokale fødevareproducenter,
Sammenslutningen af Danske Småøer og Dansk Arkitekturcenter blandt de mange deltagere. Og så var Danmarks almene boliger naturligvis repræsenteret ved BL samt fem administrationsselskaber.
Blandt et talstærkt og lystigt summende publikum kunne man således finde DAB's energichef, Lars Gissel og sekretariatschef, Ulla Gregor, som uddelte materiale om de almene boliger, som DAB administrerer og fik en god snak med de interesserede gæster.
DAB's stand konkurrerede fint med smagsprøverne af Limfjordsøsters, økologisk and fra Vestjylland og lokal bornholmsk øl. I alt 1773 gæster besøgte ministeriet på Kulturnatten og de kom alle forbi DAB's stand og rigtig mange fik en praktisk DAB bærepose til alt det materiale, de havde fået samlet sammen på aftenen. I DAB bæreposen lå så yderligere materiale fra DAB &ndash et bogmærke samt folderen Sådan er det at bo alment, som DAB havde fremstillet specielt til Kulturnatten.
Der var således mange af gæsterne i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter &ndash boligejere såvel som private lejere &ndash der på Kulturnatten fik øjnene op for fordelene ved at bo alment gennem en informativ snak med DAB's repræsentanter.
15.okt.2013/neg
billedtekst: Lars Gissel og Ulla Gregor stod godt placeret et sted, som alle de besøgende i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skulle passere på Kulturnatten.
Næste nyhed
Æblefest hos seniorerne
Forrige nyhed