Aktuelt

Rejsegildet er bygherrens tak for godt udført arbejde. Rejsegildet er en tak Når boligselskaberne bygger skal der holdes rejsegilde, når spærfagene er rejst. Skikken med at fejre rejsningen af spærfagene med rejsegildekranse er klart dokumenteret helt tilbage i 1400-tallet. I Danmark omtales rejsegilde første gang i forbindelse med et nybyggeri på Københavns Universitet i 1543. På landet var rejsegildet et led i landsbyfællesskabet. Festen hed rejsetønden og var ment som en tak til venner og naboer, som havde hjulpet til. Før gildet skulle bygningen pyntes, og der brugte man grønne kranse, som i landsbyen var det almindeligste tegn på fest. De blev også bundet af landsbyens unge til midsommerstangen. østdansk, vestdansk og sønderjysk skik Regler for kransenes placering på bygningen vekslede fra egn til egn. De gamle traditioner er endnu så stærke, at der kan udledes en østdansk, vestdansk og sønderjysk skik. Generelt hænger de vest- og syddanske kranse lodret, mens de østdanske hænger vandret omkring en stage. I Sønderjylland er der en speciel skik med kranse af høvlspåner, ellers er de ofte lavet af eg, bøg, birk, lind og fyr. Sandsynligvis er den vestdanske lodrette kransophængning den ældste skik og i mange danske egne benyttes udtrykket rejsekrans i stedet for rejsegildekrans. Tømrermesteren giver kransen Det er gammel skik, at det er tømrermesteren, som giver kransen, og den er dermed håndværkernes kvittering for festen. På landet var der faktisk den skik, at bygherren ikke havde pligt til at holde rejsegilde, hvis der ikke kom kranse op. I mange egne herskede der den overtro at et udeblevet rejsegilde ville føre ulykke med sig for hus og beboere, og derfor blev den bygherre, som snød håndværkerne for rejsegilde udsat for lidt af hvert. I de tilfælde hejste håndværkerne en stage i tagværket på det mest utilgængelige sted. I toppen hængte de en gammel gryde, en tom flaske eller en halmdukke med lommerne på vrangen. I dag bruges et gammelt cykelhjul med tomme klirrende ølflasker eller den mere raffinerede straf: at indmure tomme flasker i skorstenspiben, som fløjter, når trækvinden passerer. Traditionelle rejsegilder holdes i dag også på mange utraditionelle byggerier, hvor rejste spærfag, festens egentlige årsag, ikke findes. Det gælder for eksempel byggeriet af Rigshospitalet i 70'erne og Spangsbjergparkens renovering i 2006-07, som du kan læse om i DAB's seneste nyhedsbrev. Kilde: Træ og fest (Træbranchens Oplysningsråd) 19.05.2007/tst