Aktuelt
Som et led i den samarbejdsaftale, DAB og RandersBolig indgik i marts måned, blev medarbejderne i RandersBolig i dag præsenteret for en ny organisationsstruktur. De mødte også den nye kontorchef, Dennis Larsen, der fremover skal varetage den daglige drift.
Som et led i den samarbejdsaftale, DAB og RandersBolig indgik i marts måned, blev medarbejderne i RandersBolig i dag præsenteret for en ny organisationsstruktur. De mødte også den nye kontorchef, Dennis Larsen, der fremover skal varetage den daglige drift.
RandersBolig får ny organisationsstruktur Siden samarbejdsaftalen mellem DAB og RandersBolig trådte i kraft i marts måned, har en gruppe medarbejdere fra DAB arbejdet tæt sammen med RandersBoligs medarbejdere, for at danne sig et overblik over situationen i RandersBolig. Resultatet er en ny organisationsstruktur, der skal danne grundlag for virksomhedens langsigtede økonomiske rentabilitet og et mere stabilt serviceniveau.
Med den nye organisationsstruktur vil RandersBolig fremadrettet bestå af fire teams: Boligbutik, økonomi, drift og forvaltning, samt et sekretariat, der blandt andet skal varetage IT-opgaver og beboerklager. De fire teams har hver en teamleder, mens den 44 årige kontorchef, Dennis Larsen fra DAB, bliver chef for kontoret og daglig leder af RandersBolig.
Dennis Larsen er uddannet cand. scient. adm. og kommer fra en stilling som kontorchef i DAB. Sammenlagt har Dennis Larsen ti års erfaring fra den almene sektor - blandt andet som forretningsfører i Holte og souschef i Ribe, på to af Boligkontoret Danmarks afdelingskontorer.
Samarbejdsaftalen mellem RandersBolig og DAB fortsætter indtil RandersBolig får ro på organisationen og økonomien.
Klik her for at se RandersBoligs pressemeddelelse
02.maj.2012/jpr
Næste nyhed
DAB nyhedsbrev ekstra - 2012
Forrige nyhed
DAB i sommerlandet
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar