Aktuelt
Hundested almennyttige Boligselskab har solgt 45 boliger i Degnebakken til en lokal investor som en del af den helhedsplan, der blandt andet har til formål at ændre beboersammensætningen i området.
Hundested almennyttige Boligselskab har solgt 45 boliger i Degnebakken til en lokal investor som en del af den helhedsplan, der blandt andet har til formål at ændre beboersammensætningen i området. Privat investor køber halvdelen af Degnebakkens boliger Den private og lokale investor Søfryd ApS har købt halvdelen af boligerne i Hundested almennyttige Boligselskabs afdeling Degnebakken. Planen er, at boligafdelingen skal gøres attraktiv for pensionister og efterlønnere fra Storkøbenhavnsområdet, og som led i de boligsociale helhedsplaner er intentionen, at salget skal være med til at ændre beboersammensætningen i området. - Køber har forpligtet sig til at højne området i lighed med det, der fremgår af de boligsociale helhedsplaner og vil formentlig satse på efterlønnere og pensionister fra Storkøbenhavnsområdet &ndash folk, der ikke skal køre på arbejde, siger Aksel Bonnichsen, som er kontorchef i af DAB's forvaltningsgruppe 4. Den demografiske udvikling i området omkring Hundested har betydet, at boligbehovet er faldet, og i den forbindelse er 98 boliger i afdelingen Høje Tøpholm blevet godkendt til nedrivning. Ligesom i Høje Tøpholm flyttede mange beboere fra Degnebakken indenfor kort tid, og stor slitage på boligerne og ubetalte huslejebeløb resulterede i store økonomiske tab for afdelingen og højere husleje for de resterende beboere. Frasalget anses derfor som den mest hensigtsmæssige løsning for at sikre beboerne bedre vilkår og bedre økonomi. Hundested almennyttige Boligselskab og Søfryd ApS vil i fremtiden have fælles grundejerforening og varmelaug, og pengene fra salget går udelukkende til at indløse lån.
24.marts.2014/mss
Næste nyhed
Blomster der matcher facaden
Forrige nyhed