Aktuelt
Omsorgscentret Breelteparken i Hørsholm fik royalt besøg
Omsorgscentret Breelteparken i Hørsholm fik royalt besøg Princessen besøgte Breelteparken Foråret viste sig fra sin skønneste side onsdag den 14. marts, da limousinen Krone 5 kørte op foran omsorgscentret Breelteparkens hovedindgang. Ud steg Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte og blev budt velkommen af plejecentrets 97-årige beboer Ellen Katrine Hansen, som selvfølgelig overrakte en fin blomsterbuket.
Afløser sin afdøde mor Prinsessen fik herefter en rundvisning i plejecenteret og dagcenteret, hvor hun hilste på mange af centrets ældre beboere. Anledningen til besøget er, at prinsessen for nylig har sagt ja til at blive ny protektor for omsorgscentret, som er en selvejende institution i Hørsholm. Fra indvielsen og til sin død i 2000 var Dronning Ingrid protektor for Breelteparken, som rummer 146 kollektive ældreboliger og 50 plejeboliger.
Prinsesse Benedikte besøgte også under stor mediebevågenhed Ellen Hansens plejebolig og deltog derefter i fællessang og kaffe, før det royale besøg sluttede.
Fakta om prinsessen Benedikte er prinsesse til Danmark (Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid) og født den 29. april 1944 som den næstældste datter af Frederik den 9. og Dronning Ingrid. Hun blev Gift 3. februar 1968 med Richard Kasimir zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Parret har tre børn, Gustav Frederik Philip Richard, født 12. januar 1969, Alexandra, født 20. november 1970 og Nathalie, født 2. maj 1975. 16.03.2007 / tst
Næste nyhed
Nye åbningstider i Hillerød
Forrige nyhed