Aktuelt
Trivsel var på dagsordenen, da lokale politikere tirsdag den 5. november var til debat i Ellemarken i Køge almennyttige Boligselskab.
Trivsel var på dagsordenen, da lokale politikere tirsdag den 5. november var til debat i Ellemarken i Køge almennyttige Boligselskab. Politikere diskuterer trivsel i Ellemarken Indsendt af Maja Munch Nielsen, Boligsocial koordinator i Ellemarken.
Aftenens debat handlede i høj grad om, hvordan politikerne ville sikre at børn og unge kommer godt på vej i uddannelse og job og ikke bliver tiltrukket af de kriminelle bandemiljøer i Køge, da 10 byrådskandidater tirsdag den 5. november var mødt op til valgarrangement i Ellemarken.
Der var stor enighed blandt politikerne, der havde næsten enslydende svar på, hvordan forskellige sociale udfordringer skal tackles. Der var flere bud på, hvordan problemerne med bander kan løses.
Blandt andet et tættere samarbejde med foreninger, styrkelse af skolernes selvledelse, flere fripas til økonomisk udsatte børn, lektiehjælp, mentorordninger samt en opgradering af klubtilbuddene.
Lederen af Boligsocialt Fællessekretariat i Køge, Rami Zouzou Panduro, efterlyste et brud med den negative fortælling som præger debatten om almennyttige boligområder i Køge.
Denne opfordring blev hilst velkommen blandt kandidaterne, som var enige om, at det er vigtigt at få en mere nuanceret og positiv historie om områder som Ellemarken.
11.nov.2013/mwb
Næste nyhed
Beboerservice holder lukket
Forrige nyhed
Hov! Hvor blev skorstenene af?
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar