Aktuelt
Beboere og politi tørner fredag sammen i Lundtofteparken i Lyngby. Det sker til en gang fodbold.
Beboere og politi tørner fredag sammen i Lundtofteparken i Lyngby. Det sker til en gang fodbold.
Politiet giver bolden op Under sloganet 'Tør du slå Politiet &ndash i fodbold?' tager Nordsjællands Politi fredag den 11. maj på charmeoffensiv til Lundtofteparken i Lyngby, hvor de stiller op mod boligafdelingens beboere. I små hold får de chancen for at møde hinanden under neutrale omstændigheder.
- Det handler om, at de unge skal have mulighed for lære politiet at kende på en anden måde, siger Lene Møllenberg, formand for afdelingsbestyrelsen i Lundtofteparken.
Hunde, motorcykler og kendisser Udover Nordsjællands Politi og boligafdelingen har blandt andet SSP Lyngby, Lundtofteklubberne og kommunen været med til at strikke programmet sammen. Foruden fodboldkunster viser politiet deres motorcykler og hunde frem og flere spillere fra Superligaklubben Lyngby BK vil komme og skrive autografer.
Arrangementet foregår fredag den 11. maj fra klokken 16.00 på Lundtofteparkens Butikstorv, og borgmester Søren P. Rasmussen sætter den første kamp i gang klokken 17.00.
9.maj.2012/mrs
Næste nyhed
DAB i sommerlandet
Forrige nyhed