Aktuelt
Ølstykke almennyttige Boligselskab opfører 72 plejeboliger. I mandags var der rejsegilde.
Ølstykke almennyttige Boligselskab opfører 72 plejeboliger. I mandags var der rejsegilde. Plejecenter skyder op i ny bydel Et samarbejde mellem Egedal Kommune og ølstykke almennyttige Boligselskab betyder, at 72 plejeboliger er ved at skyde op i direkte tilknytning til kommunens nye sundhedscenter og rådhus.
- I dag skal vi sige tak til håndværkerne. De arbejder i regn og blæst for at bygge os nogle dejlige boliger, sagde borgmester Willy Eliasen ved mandagens rejsegilde. Og han fortsatte: - Med byggeriet vil vi skabe plads til vores ældre. Området her, lige ved stationen, kommer til at hedde Egedal By. Rundt om os er der 84 hektar jord, der snart skal udbydes til salg &ndash og på jorden kan der bygges i seks etager, og der kommer til at være 2.500 boliger og 5.000 arbejdspladser. Om 25-30 år ligger der en rigtig by lige her.
Det nye sundhedscenter får altså en central placering i bybilledet &ndash og det vakte også glæde hos Poul Andreassen, der er formand for ølstykke almennyttige Boligselskab.
- Jeg glæder mig også over, at kommunen valgte vores boligselskab som samarbejdspartner, da byggeriet skulle i gang, sagde formanden.
Tak for samarbejdet Også Ulla Gregor, der er sekretariatschef i DAB, var mødt op til rejsegildet. - Det er dejligt at kigge på byggeriet, der tager form. Vi vil gerne sige tak for samarbejdet med håndværkerne, kommunen og ølstykke almennyttige Boligselskab, sagde hun.
Det nye plejecenter opføres i tre etager oven på kommunens p-hus i stueplan. Boligerne grupperes på hver etage med to bofællesskaber. Til hvert bofællesskab er der fælleskøkken og opholdsrum. Fra fællesrummene er der mulighed for at komme ud til en terrasse mod gårdhaven eller ud på en balkon. Efter planen er byggeriet helt færdigt til marts næste år. De første forventes at flytte ind i foråret.
13.maj2015/kew
Billedtekst: Rejsegildet var fint besøgt. Arrangementet blev holdt i en af de nye gårdhaver. ølstykkes borgmester, Willy Eliasen (yderst til højre) sammen med håndværkere og sekretariatschef Ulla Gregor fra DAB (yderst til venstre) og formanden for ølstykke almennyttige Boligselskab, Poul Andreassen (midten). Foto: Thomas Brolyng Steen.
Næste nyhed
Bedre tryghed i Rødovre
Forrige nyhed
I skoven med Lundtofteparken
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar