Aktuelt
Hver onsdag kl. 16 er Mathilde Nielsen på pletten som frivillig i Skoleparkens børneklub. Det begyndte som en sommerferiebeskæftigelse ? i dag har hun været der halvandet år.
Hver onsdag kl. 16 er Mathilde Nielsen på pletten som frivillig i Skoleparkens børneklub. Det begyndte som en sommerferiebeskæftigelse ? i dag har hun været der halvandet år.
Oasen i Skoleparken Børneklubben i Skoleparken i Esbjerg er en lille oase for afdelingens 5-15 årige børn. Her kan børnene tegne, male, spille computer, se film, spise kage, drikke saftevand, spille spil og meget mere. En af de voksne, som med en frivillig arbejdsindsats er medvirkende til, at børneklubben kan fungere, er Mathilde Nielsen. Hun er 31 år og bor selv Skoleparken med sine to drenge. For hende er frivilligt arbejde en naturlig del dagligdagen.
-Jeg har altid lavet meget frivilligt arbejde for eksempel i foreningen Børns Voksenvenner. Jeg holder foredrag om foreningens gode arbejde, og så er jeg med i forældrerådet i skolen.
Oprindeligt var det kun planen, at Mathilde Nielsen skulle arbejde i børneklubben i en kortere periode, men hun blev bidt af det og har ingen planer om at stoppe i den nærmeste fremtid.
-Det var meningen, jeg kun skulle være her i sommerferien, men så hang det fast. Det er jo nogle dejlige unger. Jeg synes, det er herregrineren, og jeg elsker at fjolle rundt med børnene. Jeg gør det også meget for min egen skyld, siger Mathilde Nielsen.
Til dagligt studerer hun på lærerseminariet i Esbjerg. Erfaringen fra arbejdet i børneklubben bruger hun i sin uddannelse. På hjemmefronten har engagementet i børneklubben også haft en positiv indflydelse. Mathilde Nielsens to sønner har i dag langt nemmere ved at integrere sig med andre børn end tidligere.
26.aug.2011/msj
Billedtekst:
Mathilde Nielsen har arbejdet som frivillig i børneklubben i halvandet år. Arbejdet har givet hende en masse positive oplevelser.
Næste nyhed
Med i slutspillet
Forrige nyhed
Stor interesse for nyt byggeri i Herlev
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar