Aktuelt
Det hjælper at have ubeboede lejemål listet op under punktet 'ledige boliger', og så er der flest, som kommer ind på dabbolig.dk via Google. Det viser nye undersøgelser fra beboerservice.
Det hjælper at have ubeboede lejemål listet op under punktet 'ledige boliger', og så er der flest, som kommer ind på dabbolig.dk via Google. Det viser nye undersøgelser fra beboerservice. Nyt fra DAB's beboerservice Det har længe været almindelig praksis, at ubeboede lejemål bliver listet op på dabbolig.dk under punktet 'ledige boliger'. Der har været en formodning om, at det øger sandsynligeden for, at de hurtigt bliver lejet ud igen, når de er listet op. Men nu er der for første gang udarbejdet en undersøgelse, som viser, hvor stor effekten af at have ledige boliger lagt på hjemmesiden er i forhold til effekten af et åbent hus arrangement.
I forbindelse med at boligerne i Herlev almennyttige Boligselskabs nybyggede afdeling, Spindekrogen, skal lejes ud, har der været afholdt tre åbent hus arrangementer. Efter hvert arrangement skrev 50 til 70 boligsøgende sig på ventelisten. Men da nogle af de ledige boliger blev lagt på dabbolig.dk, skete der endnu mere.
- Det gav en væsentlig større respons, end et enkelt åbent hus har gjort. Der var et par hundrede mennesker der reagerede på, at de her ledige boliger kom på hjemmesiden, siger Dennis M. Christensen, som er kontorchef for beboerservice.
Men hvordan kommer boligsøgende så ind på dabbolig.dk, så de kan se de ledige boliger? Det har de også fundet ud af hos beboerservice, hvor de har indsamlet data, som viser, at flest mennesker finder dabbolig.dk efter en søgning på Google. Det skete 41.308 gange i løbet af maj. Nummer to på listen, med 29.567 gange, er folk, som er gået direkte ind på dabbolig.dk
Uanset hvordan du er kommet ind på dabbolig.dk, så kan du altid gå ind og kigge efter, om der er nogle ubesatte lejemål ved atklikke på boksen 'ledige boliger' øverst på forsiden.
Billedtekst: Selv om rigtigt mange skrev sig på venteliste efter åbent hus i Spindekrogen (billedet), reagerede endnu flere, da de ledige boliger blev lagt på dabbolig.dk. 25.jun.2013/tsa
Næste nyhed
Ledige boliger i Slagelse
Forrige nyhed