Aktuelt
DAB's økonomiske rådgiver, Jens E. Jørgensen, har udarbejdet et budgetskema, som beboere nu kan bruge til at holde styr på økonomien.
DAB's økonomiske rådgiver, Jens E. Jørgensen, har udarbejdet et budgetskema, som beboere nu kan bruge til at holde styr på økonomien.
Nyt budgetskema skal hjælpe med at få styr på økonomien I princippet er det egentlig bare et Excel-ark. Men det er et meget praktisk et af slagsen. For beboeren kan nemlig bruge det til at indtaste alle sine indtægter og udgifter, som eksempelvis løn, husleje, varme og forsikring, og derved hurtigt danne sig et overblik over, om der står plus eller minus på kontoen i slutningen af måneden. Det er DAB's økonomiske rådgiver, Jens E. Jørgensen, som har udarbejdet budgetskemaet, og han har gjort det så let at gå til som muligt. Felterne er kodede på forhånd, så det er budgetskemaet, der gør regnestykket &ndash og man behøver derfor hverken have forstand på tal eller Microsoft Excel, for at bruge det.
- Det er meget enkelt og helt basalt. Det er vigtigt, at beboerne ikke kigger på det, og bliver skræmt væk, fordi det er for teknisk, siger Jens E. Jørgensen.
Budgetskemaet har indbygget hjælpetekster, der vejleder beboeren i, hvordan felterne skal udfyldes, og når alle tal er tastet ind, er det nemt at se, hvor mange penge der er til rådighed, efter alle faste udgifter er betalt. Beboeren kan også se, hvor meget SKAT anbefaler, man har tilbage, efter de faste udgifter er betalt.
Hvis budgetskemaet viser, at beboeren har underskud, står der et direkte telefonnummer til Jens E. Jørgensen i skemaet. Han kan hjælpe beboeren med at få styr på økonomien.
Budgetskemaet er gratis og findes på dabbolig.dk under punktet beboer > budgetskema i venstremenuen &ndash eller KLIK HER FOR AT HENTE BUDGETSKEMAET
Billedtekst: Det er DAB's økonomiske rådgiver, Jens E. Jørgensen, som har udarbejdet det nye budgetskema .
1.april.2013/tsa
Næste nyhed
DAB nyhedsbrev nr. 2 - 2013
Forrige nyhed
Helhedsplan for Ellemarken er klar
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar