Aktuelt
Kommer du forbi Fortvej ved rækkehusene i Rødovre almennyttige Boligselskabs afdeling Islevvænge, lige overfor Tinderhøj skole, ligger der en masse sorte rør udenfor rækkehusenes hække, mens stierne ned mellem rækkehusene er ved at blive gravet op. Her skal lægges fjernvarmerør.
Kommer du forbi Fortvej ved rækkehusene i Rødovre almennyttige Boligselskabs afdeling Islevvænge, lige overfor Tinderhøj skole, ligger der en masse sorte rør udenfor rækkehusenes hække, mens stierne ned mellem rækkehusene er ved at blive gravet op. Her skal lægges fjernvarmerør.
Ny varme for 25 millioner kroner
Beboerne har nemlig besluttet, at de i stedet for gas, vil fyre med fjernvarme, som skal komme fra en lokal varmecentral, der skal bygges på Tinderhøj skole, som også skal have fjernvarme. Islevvænges boliger fik de første gasfyr i 1993, og siden er der løbende etableret varmeanlæg og gasfyr i boligerne, så der nu er i alt 148 boliger med gasfyr. De sidste 43 boliger plus to erhvervslejemål har ikke fået etableret varmeanlæg og opvarmes med el eller anden varmeforsyning, f.eks. petroleumsovn. De første gasfyr, der blev installeret, er næsten 15 år gamle og står foran udskiftning, mens de 43 boliger uanset hvad, skulle have etableret varmeanlæg. Beboerne blev præsenteret for to alternativer. De kunne enten vælge nye gasfyr med en lejestigning på 12,50 procent., hvor man må regne med en ny udskiftning om 15 år og vedligeholdelse. Fjernvarmen er der næsten ingen udgifter til vedligeholdelse, men det er dyrt at nedlægge rør, så fjernvarmen vil betyde en huslejestigning på 13,50 procent. Beboerne valgte som nævnt fjernvarmen bl.a. fordi det vil give afdelingen en mere miljøvenlig og sikker varmeforsyning, ligesom den vil give afdelingen en mere stabil økonomi, idet der ikke kommer pludselige udgifter til nye gasfyr eller reparationer på gamle gasfyr. Licitationen blev vundet af Wicotec a/s, der også installerede fjernvarmen i Carlsro. Fjernvarmeprojektet kommer til at koste ca. 25, 5 millioner kroner. 3. dec. 2008 / hem.
Næste nyhed
E-nyt (12)
Forrige nyhed