Aktuelt
29-årige Dina Maria Schrohl er uddannet lærer og har tidligere arbejdet med integration og kriminalpræventive projekter
29-årige Dina Maria Schrohl er uddannet lærer og har tidligere arbejdet med integration og kriminalpræventive projekter Ny projektkoordinator til Værebro Park I dag, den 2. januar, får projektstolen i Værebro Park ved København en ny ejer. Det er 29-årige Dina Maria Schrohl, der fremover skal være med til at løfte området.
- Jeg glæder mig rigtig meget. Selv om jeg ikke er så gammel, så er jeg sikker på, at jeg kan være med til at gøre en forskel i Værebro Park, siger hun.
Dina er uddannet lærer og har arbejdet indenfor specialområdet. Siden blev hun afdelingsleder for et skole- og behandlingstilbud. I Brøndby Kommune har hun også arbejdet med projekter.
- Jeg har været med i en del integrations- og kriminalpræventive projekter. Erfaringen herfra er jeg sikker på, at jeg kan bruge i Værebro Park.
Flere nye initiativer
Ansættelsen af Dina Maria Schrohl er et af flere tiltag, der skal løfte Værebro Park. Boligafdelingen har også taget initiativ til etableringen af et nyt beboerhus med fitness center. Senere på måneden er der generalforsamling i en ny forening, der skal drive nyttehaver &ndash og så har afdelingen fået den idé, at designe sine egne lamper.
Lamperne skal, udover at kaste lys i mørke perioder, også være med til at forskønne området og øge trygheden. Det er primært de unge i boligafdelingen, der er kommet med ideer til den nye belysning. Et af forslagene er, at lampen skal være farverig og kunne tale.
Man skal også kunne løbe efter lyset. Sammen med et arkitektfirma prøver afdelingen nu at realisere de mange ideer.
03.jan.2014/kew
Næste nyhed
DAB's årsberetning 2013
Forrige nyhed
Lovændring skal give større tryghed i boligområderne
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar