Aktuelt
Byggeriet af den nye butik kan starte til sommer.
Byggeriet af den nye butik kan starte til sommer.
Ny dagligvarebutik ved Kongeleddet Nærhed til de daglige indkøb er af stor betydning for beboerne i almennyttige boligafdelinger og derfor er man da også begejstret i Lolland almennyttige Boligselskabs afdeling Kongeleddet i Rødby Havn, hvor der nu er planer om etablering af en dagligvarebutik lige ved siden af den kommunale institution Børnehuset på hjørnet at Vestre Allé og Karlstoftevej.
- Det er super og kan kun gøre os mere attraktive som boligafdeling, udtaler Helen Siegvardsen, som både er formand for Lolland almennyttige Boligselskab og også afdelingsformand i Kongeleddet.
Endnu forlyder det ikke, hvilken butikskæde det er, som ønsker at åbne en afdeling tæt på Kongeleddet, men både et tankanlæg og en mindre parkeringsplads indgår i planerne.
Projektudvikleren skal nu holde møder med Lolland Kommune omkring de nærmere detaljer. I kommunen oplyser man, at lokalplanen for den aktuelle grund skal indgå i den kommende kommunalplan, som er under udarbejdelse. Oprindeligt var området disponeret til offentlige formål og derfor kommer der til at gå noget tid med ændringer, høringer og så videre. Byggeriet af den ny dagligvarebutik kan således tidligst starte til sommer.
31.jan.2011/neg
billedtekst: Ny dagligvarebutik planlægges anlagt lige op til Kongeleddet.
Næste nyhed
Ådalsparken får nye tagboliger
Forrige nyhed