DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Arkiverede nyheder
  • Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter på besøg i Skælskør
Tilbage 19.06.2013

Aktuelt

En meget interesseret Carsten Hansen blev vist rundt i den nyrenoverede boligafdeling Parkvej.
En meget interesseret Carsten Hansen blev vist rundt i den nyrenoverede boligafdeling Parkvej. Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter på besøg i Skælskør Skælskør Boligselskabs afdeling Parkvej fik i mandags fint besøg, da minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, lagde vejen forbi den nyrenoverede boligafdeling. Det var selskabsformand Jan Kærgård, der havde inviteret og ministeren fik en glædelig oplevelse og var synligt imponeret, mens han blev vist rundt i Parkvejs nye grønne områder og blev inviteret indenfor af beboerne. Ministeren besøgte blandt andre Janni Hjarsø og Peter Jørgensen, som før renoveringen boede i en to-værelses lejlighed på 65 m2 uden altaner, men nu bor i en flot 98 m2 lejlighed med to altaner. - Det var smadderhyggeligt at få besøg af Carsten Hansen. Når man er glad for sin lejlighed, så er man jo også stolt af at vise den frem, fortalte Janni Hjarsø efter besøget. Ministeren var især interesseret i det arbejde, de unge gør i boligafdelingen for at skabe et godt og trygt miljø. I beboerhuset Parkvejshuset gik han i dialog med repræsentanter fra afdelingens ungeråd og ministeren tog flittigt notater, når de unge fortalte om deres initiativer. Under ministerens besøg var der livlig aktivitet på både parkour- og basketbane, så Carsten Hansen fik syn for sagn for, at de mange aktiviteter nytter noget. - Så vidt jeg ved, er det første gang, Skælskør Boligselskab har haft besøg af en minister. Han virkede ufattelig meget interesseret, han var meget imponeret af den måde, det er renoveret på og han syntes godt om legepladserne og variationen i de grønne områder. Jeg synes, det var helt perfekt, kunne en glad Jan Kærgård konstatere efter det vellykede ministerbesøg i Parkvej. Læs mere om ministerens besøg i Skælskør i næste DAB Nyhedsbrev, som udkommer 29. august. 19.jun.2013/neg billedtekst: Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, blev på sin tur til Parkvej vist rundt af blandt andre selskabsformand Jan Kærgård, afdelingsformand Leif Christiansen, ejendomsmester Per Renneberg Jensen, repræsentanter fra afdelingens ungeråd, medarbejdere fra DAB's lokalkontor samt boligsocial medarbejder Anja Nielsen.
Næste nyhed

Dansk almennyttigt Boligselskab udsender første CSR Rapport

Forrige nyhed

Ledige boliger i Slagelse

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt