Aktuelt
En overdækket terrasse og fodboldbane, boldvægge, cykelbane, klatrevæg og meget mere. I går tog man det første spadestik til nye udendørsaktiviteter i Maribo.
En overdækket terrasse og fodboldbane, boldvægge, cykelbane, klatrevæg og meget mere. I går tog man det første spadestik til nye udendørsaktiviteter i Maribo.
Mere fællesskab i Margrethevænget Humøret var højt og solen skinnede fra en skyfri himmel i går eftermiddags, da Vibeke Grave, der er formand for Erhvervs- og Kulturudvalget i Lolland Kommune, tog det første spadestik mellem boligblokkene i Margrethevænget i Maribo. Beboerne kan nu se frem til at få overdækket en terrasse og fodboldbane, der kommer boldvægge, cykelbane, klatrevæg, hængekøjer, kridtvæg og meget andet. Alt sammen for at skabe mere fællesskab og bedre muligheder for bevægelse. Margrethevænget har fået 500.000 kr. til projektet fra Real Dania Fonden. Jeg vil gerne sige tak til Realdania, Boligforeningen DAB, projekt 'Et skridt på vejen' og selvfølgelig beboerne i Margrethevænget. Det er samarbejde og samtale mellem alle parter, der har banet vejen for projektet. Det handler om at skabe steder, hvor man kan opholde sig, nyde livet og være sammen med sine naboer. Jeg håber, at de bliver rammen om endnu mere samarbejde og masser af god snak i fremtiden. Ellers har jeg kun én ting at sige: Lad os så komme i gang, sagde Vibeke Grave.Projektet forventes at være færdigt til efteråret.
Billedtekst: Vibeke Grave fjernede i går de første sten mellem blokkene i Margrethevænget, hvor der skal være nye fællesaktiviteter for beboerne. Vil venstre står Gitte Porsmose, projektleder i Lolland Kommune. Gitte har bl.a. hjulpet beboerne med at søge penge til projektet. Bag hende står elever fra produktionsskolen i Maribo, der skal stå for den praktiske udførelse af projektet. Foto: Thomas Brolyng Steen.
Næste nyhed
Første spadestik til nye udendørs tilbud i Margrethevænget
Forrige nyhed
Nyt rum af glas i boligbutikken
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar