Aktuelt
Flot resultat af trivselsundersøgelse.
Flot resultat af trivselsundersøgelse.
Medarbejderne trives i DAB Medarbejdernes trivsel er vigtig for DAB. Derfor blev der i foråret nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at undersøge, hvordan det står til med trivselen blandt de omkring 200 medarbejdere, som til daglig sørger for, at DAB yder en god administration.
Via et spørgeskema med i alt 76 spørgsmål, blev medarbejderne spurgt, hvordan de havde det med forhold som anerkendelse, forholdet til kolleger og samarbejdspartnere, meningsfuldhed i arbejdet og mulighederne for udvikling. Medarbejderne kunne give 'points' fra 1 til 7 og det blev et meget flot resultat, der kom ud af undersøgelsen.
Igennem hele undersøgelsen lå langt de fleste svar på omkring 6 til syv points og undersøgelsen tegner således et billede af, at medarbejderne i DAB føler sig godt behandlet af både kolleger, ledelse og samarbejdspartnere som f.eks. boligselskaber og afdelinger. Selv om resultaterne generelt er meget flotte, så er det værd at fremhæve enkelte, som skiller sig endnu flottere ud. For eksempel giver hele 97 procent af medarbejderne topkarakterer til, om de udfører et meningsfuldt stykke arbejde. Og 100 procent af medarbejderne er mere end villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt.
- Og det er det, der kendetegner DAB. Når vi møder ekstraordinære udfordringer, så går vi op i syvende gear og så tackler vi også dem, fortæller administrerende direktør Niels Olsen, som kunne glæde sig over undersøgelsens resultat.
Arbejdsgruppen vil nu analysere tallene nærmere, hvorefter undersøgelsens resultater vil blive taget til efterretning i de enkelte grupper i DAB.
11.jun.2012/neg
billedtekst:
Igennem hele undersøgelsen lå besvarelserne i den flotte ende.
Næste nyhed
Hindbærvangens store renovering er begyndt
Forrige nyhed