Aktuelt
I mandags var der erfa-møde for DAB's grønne ambassadører. Her blev der diskuteret livligt om belysning, pumper, og hvordan man skåner miljøet mest muligt.
I mandags var der erfa-møde for DAB's grønne ambassadører. Her blev der diskuteret livligt om belysning, pumper, og hvordan man skåner miljøet mest muligt.
Masser af energi til møde om energibesparelser - Nu har jeg siddet og lyttet her i en halv times tid, og jeg er meget imponeret over den energi I har. Sådan lagde salgsingeniør for Grundfos, Per Schou Hansen, ud, da han skulle holde et oplæg om Grundfos' nye energibesparende pumpe, MAGNA3. Og det var forståeligt, at Per Schou Hansen var imponeret. De grønne ambassadører havde nemlig inden da talt livligt om, hvilke udfordringer de har haft i bestræbelserne på at gøre deres boligafdelinger mere miljøvenlige.
Grønne ambassadører er ejendomsfunktionærer, som har taget en uddannelse hos DAB og DONG Energy om, hvordan de kan gøre deres boligafdelinger mere energibesparende og miljøvenlige. En gang om året er der et inspirationsmøde for ambassadørerne, hvor de kan udveksle erfaringer og få nye grønne ideer. Mødet bliver holdt tre forskellige steder i landet, og i mandags tog de grønne ambassadører fra det sydlige Sjælland til møde i boligafdelingen Skovparken i Køge.
Ud over repræsentanten fra Grundfos blev der også holdt foredrag af Leif Glyager fra Dansk Belysnings Service, som blandt andet fortalte om, hvor energibesparende LED-pærer er. Derudover fortalte Pia Hasbjørn fra DAB's energigruppe om den nyeste udvikling inden for solceller, og Lars Gissel &ndash ligeledes fra DAB's energigruppe &ndash fortalte om, at DAB nu vil bruge flere ressourcer på at få foretaget energimærkninger i boligafdelingerne.
Hele dagen igennem var deltagerne meget engagerede, og de grønne ambassadører tager deres funktion meget alvorligt. Det har Birger Hansen, der er ejendomsmesterassistent i Nørreby, en god forklaring på.
- Menneskene er i fuld gang med at smadre Jorden. Selv om vi kun er få der gør noget, hjælper det stadigvæk. Derfor er jeg grøn ambassadør.
Billedtekst: Mohammed Ali Ajaoui (tv) fra DAB's energigruppe taler med de grønne ambassadører om deres erfaringer fra boligafdelingerne.
14.nov.2012/tsa
Næste nyhed
Et væld af viden og idéer
Forrige nyhed