DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Arkiverede nyheder
  • Livskvaliteten har det godt i yderområderne
Tilbage 23.02.2015

Aktuelt

Flere store undersøgelser viser, at de danskere, der bor i landlige omgivelser, har en høj grad af livskvalitet.
Flere store undersøgelser viser, at de danskere, der bor i landlige omgivelser, har en høj grad af livskvalitet. Livskvaliteten har det godt i yderområderne 'Der er så dejligt på landet', lyder en gammel vending. Og det kan faktisk bevises. Nyere undersøgelser fra Syddansk Universitet og Institut for Folkesundhed viser i hvert fald, at livskvaliteten er i top og de sundhedsmæssige belastninger mindre i landets yderområder end i de større byer. Forklaringen er, at en lang række vigtige betingelser for trivsel bliver bedre opfyldt på landet end i de tættere befolkede byområder. Navnlig når det gælder godt naboskab, ensomhedsfølelse, stress og et stærkt helbred. En af de danskere, der bor på landet og har det godt, er naturvejleder Bent Jakobsen fra Oksbøl, som bor i Boligselskabet Filsø, som DAB administrerer. - For mig er det vigtigt, at jeg kender mine naboer og bor et sted, hvor jeg kan komme direkte ud i naturen og havet inden for cykelafstand, samtidig med, at jeg har kort til indkøb, bibliotek, idrætshal og andre af de ting, jeg har brug for i hverdagen &ndash uden at jeg skal køre langt, siger Bent. Han har boet i det samme rækkehus i Boligselskabet Filsø sammen med sin hustru Helle, siden det blev opført i 1990. Rækkehuset ligger lige op ad skovbrynet til den store ål Plantage, der er en del af Danmarks største sammenhængende naturområde og tæt på Naturpark Vesterhavet. Mange kvaliteter Forskerne måler livskvalitet på mange områder, og noget af det, der tæller mest, er de belastninger, vi alle udsættes for. På disse felter viser undersøgelserne, at danskere på landet er mindre udsatte for de påvirkninger, der kan føre til dårligere livskvalitet og et dårligere helbred, end befolkningen i byerne. Og Bent Jakobsen har alle muligheder for selv at bedømme forskellen mellem livet i storbyen og på landet. Han er nemlig født og opvokset i København, men har boet i Jylland siden 1975. - Allerede som helt ung lagde jeg mærke til, at himlen var meget større herovre end i København, og det store åbne rum og naturoplevelserne er med til at give mig det, jeg synes er en god tilværelse, siger Bent. Dermed et han er levende bevis på, at der faktisk er dejligt &ndash derude på landet. I næste nummer af DAB Information besøger vi Bent Jakobsen i Oksbøl samt to andre familier i henholdsvis Skælskør og Hundested, som fortæller om det gode liv i "udkanten". DAB Information udkommer 16. marts. 23.feb.2015/jpe Billedtekst: - For mig er det vigtigt, at jeg kender mine naboer og bor et sted, hvor jeg kan komme direkte ud i naturen og havet inden for cykelafstand, fortæller Bent Jakobsen, som bor i boligselskabet Filsø. Foto: Tor Stenstrop
Næste nyhed

Råd fra en genhuset: Pak i god tid!

Forrige nyhed

'Det var en mørk og stormfuld aften...'

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt