Aktuelt
På Agersø i Storebælt kombineres ø-idyl med nem transport til arbejde på Sjælland.
På Agersø i Storebælt kombineres ø-idyl med nem transport til arbejde på Sjælland. Levende minisamfund Agersø er en lille ø med omkring 180 beboere, der ligger i Storebælt vest for Skælskør. Det er et minisamfund, hvor alle kender alle. øen har både skole, købmand og kro. Købmanden har åbent hele året, mens de andre steder kun har åbent om sommeren. Hvis man vil til fastlandet, tager det ikke mere end et kvarter med den lille færge til Skælskør, der sejler en gang i timen. Den benytter Ditte Lundbæk Holst, der ligesom 40-50 andre beboere på øen arbejder på den anden side af vandet. - Tidligere arbejdede jeg i Slagelse, og det tog kun en halv time at komme på arbejde, siger Ditte Lundbæk Holst, der i dag arbejder på DAB's lokalkontor i Skælskør. Agersøs beboere sørger for at arrangere en masse fritidsaktiviteter, så folk kan komme hinanden ved. Der er både mulighed for at dyrke diverse sportsgrene blandt andet bordtennis, håndbold og badminton. Derudover er der både en jagt- og fiskeriforening. Der bliver også arrangeret både kort- og bankoturneringer, hvor alle er velkomne. Skælskør Boligselskab har otte boliger på Agersø. De består af ungdomsboliger, stuelejligheder, lejligheder i 2 plan og 1. sals boliger. Boligerne er opført som rækkehuse i røde sten og ligger tæt på bykerne, station og Agersø Havn. Læs mere om boligerne på Slagterivej/Agersø
Klik her for at se boligerne i Skælskør Boligselskab Vil du gerne skrives op til en af Skælskør Boligselskabs boliger på Agersø, kan du kontakte DAB's beboerservice på telefon 77 32 00 00 eller skrive til info@skaelskoerbolig.dk .
08.aug.2013/mwb
Næste nyhed
Dagens tilbud: Mormors kaffestel med guldkant
Forrige nyhed
Beboere i Kongevænget er årets naboer
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar