Aktuelt
En tidligere beboer i afdeling Carlsro har tabt en erstatningssag om skimmelsvamp mod Rødovre alm. Boligselskab
En tidligere beboer i afdeling Carlsro har tabt en erstatningssag om skimmelsvamp mod Rødovre alm. Boligselskab Landsretten frikender Rødovre alm. Boligselskab østre Landsret frikendte den 30. november Rødovre almennyttige Boligselskab, RaB, i en civil retssag om skimmelsvamp.
Sagen handler om et erstatningskrav fra en beboer, som flyttede ind i afdeling Carlsro i 90'erne. I 2000 blev der konstateret skimmelsvamp bag en såkaldt forsatsvæg i beboerens lejemål, og en tre måneder lang skimmelrensning begyndte, mens beboeren blev tilbudt et andet sted at bo.
Men beboeren mente, at helbredet var blevet meget forværret på grund af skimmelsvampen og anlagde på den baggrund sag mod boligselskabet i byretten. Her blev RaB dømt til at betale 61.000 kroner. Lejeren var dog ikke tilfreds med den afgørelse og ankede derfor sagen til landsretten.
østre Landsret, som skulle tage stilling til, om der var gjort noget forkert i sagen, vurderede, at forsatsvæggen var sat forsvarligt op. Boligselskabet var derfor ikke skyld i, at der opstod skimmelsvamp i boligen. Lejeren fik en reduktion på husleje og elforbrug på i alt 12.000 kroner, men skal nu betale 50.000 kroner i sagsomkostninger og den tidligere erstatning tilbage.
05.12.2006
Næste nyhed
DAB nyhedsbrev nr. 10 - 2006
Forrige nyhed