Aktuelt
Medlemmer af selskabs- og afdelingsbestyrelserne vil snart modtage et spørgeskema, som skal måle, om DAB lever op til vores mål og værdier. Tag vel imod spørgeskemaet, så vi kan få et godt grundlag for undersøgelsen.
Medlemmer af selskabs- og afdelingsbestyrelserne vil snart modtage et spørgeskema, som skal måle, om DAB lever op til vores mål og værdier. Tag vel imod spørgeskemaet, så vi kan få et godt grundlag for undersøgelsen. Kontrol af mål og værdier For at sikre, at DAB opfylder virksomhedens mål og værdier, har DAB's bestyrelse besluttet, at der hvert år skal foretages en undersøgelse, som vurderer, i hvor høj grad DAB lever op til målsætningerne ogværdigrundlaget. Undersøgelserne skal danne grundlaget for en vurdering af, hvor der bør gøres en fremtidig indsats. Denne gang vil vi undersøge følgende målsætning i DAB's mål og værdier: vores samarbejde med bestyrelserne skal være præget af omhu, initiativ og loyalitet. DAB skal således sikre et udbytterigt samarbejde med afdelings- og selskabsbestyrelser. Formålet med undersøgelsen er at spørge alle bestyrelsesmedlemmer om, hvordan de vurderer samarbejdet og DAB's varetagelse af afdelinger samt selskabers interesse. Der er i alt tilknyttet ca. 1.350 bestyrelsesmedlemmer til de af DAB administrerede selskaber og boligafdelinger. Undersøgelsen vil omfatte såvel selskabernes som afdelingernes bestyrelsesmedlemmer, og alle vil modtage et spørgeskema. Undersøgelsen gennemføres anonymt og resultatet af den bliver offentliggjort i DAB Nyhedsbrev og her på hjemmesiden.
07. jan 2008 / no
Næste nyhed
Bestyrelsen har godkendt
Forrige nyhed