Aktuelt
På værestedet Morgenrøden i Esbjerg er de kommunale medarbejdere glade for samarbejdet med DAB.
På værestedet Morgenrøden i Esbjerg er de kommunale medarbejdere glade for samarbejdet med DAB. Konstruktivt samarbejde i Esbjerg Værestedet Morgenrøden ligger i en kommunal boligafdeling på Gl. Vardevej i Esbjerg, og er et sted for lidt skæve eksistenser. Her er der ros til DAB, som spiller en aktiv rolle i administrationen af brugernes boliger.
- Vi har et fantastisk samarbejde med DAB. Fra dag ét har vi kun mødt velvilje, og vores samarbejde er givende for begge parter. For os er det blandt andet guld værd at have en vågen vicevært, der når ud i alle afkroge af området og kommer til os, hvis han oplever noget bekymrende. Samtidig letter vi hans arbejde, fordi brugerne er så aktive med at passe have, rydde skrald op og andet. De passer virkelig godt på området, fordi de er personligt involveret i vedligeholdelsen, siger socialpædagog Annette Hesselberg, der er en af initiativtagerne til værestedet.
Flere fælles projekter DAB og Morgenrøden har blandt andet haft et samarbejde om at bekæmpe skadedyr, der havde sneget sig ind i nogle af lejlighederne i boligområdet. Senest har ejendomsmester John Adelholm henvendt sig til Morgenrøden med en bekymring om større bunker af reklamer, der hober sig op i opgangene og bliver til en brandfare. Det har fået medarbejderne til at igangsætte et projekt, hvor de hjælper beboerne til at afmelde uønskede reklamer. - Jeg er glad for samarbejdet med Morgenrøden. De er søde mennesker, som kæmper for at skabe et godt og trygt boligområde. Det kan jeg kun bakke helt op omkring, siger ejendomsmester John Adelholm, der her ses sammen med Annette Hesselberg (tv.) og Janni Frøkær.
23.jul.2015/tst Du kan læse mere Morgenrøden i DAB Nyhedsbrev, som udkommer den 17. august.
Næste nyhed
Lille Birkholm III tilbyder beboere gratis wi-fi
Forrige nyhed