Aktuelt
Copenhagen Business School inviterer til konference om styringsdialogen mellem de almene boligorganisationer og kommunerne. Resultater skal drøftes, og planer skal lægges.
Copenhagen Business School inviterer til konference om styringsdialogen mellem de almene boligorganisationer og kommunerne. Resultater skal drøftes, og planer skal lægges.
Konference om styringsdialogen Da styringsreformen blev vedtaget i sommeren 2009, forpligtede kommunerne og de almene boligorganisationer sig til et tættere samarbejde gennem styringsdialogen. Minimum en gang om året skal de mødes og gøre status for, hvor boligorganisationen står, og hvilke udfordringer, der ligger for.
Mange af de selskaber, der administreres af DAB, har været igennem deres første styringsdialog, og hidtil har tilbagemeldingerne vist, at den styrkede indsats for samarbejdet har en positiv effekt.
Siden starten har professor Lotte Jensen og lektor Anders la Cour fra Copenhagen Business School (CBS) fulgt med gennem forskningsprojektet 'Demokratisk boligledelse 2.0' &ndash set både fra kommunerne og boligorganisationernes synspunkt.
Lotte Jensen og Anders la Cour er den 15. marts værter for en deltagerkonference om styringsdialogen på CBS, hvor de løfter sløret for nogle af deres forskningsresultater og lægger op til debat om emnet. De indbudte er alle, der &ndash kommunalt eller alment &ndash er en del af styringsdialogen.
Konferencen er den 15. marts fra 10 til 16 i Råvarebygningen på CBS, Porcelænshaven 20 på Frederiksberg. Deltagelse koster 300 kroner &ndash inklusiv forplejning. Tilmelding til Magnus Andreassen på man.lpf@cbs.dk senest 1. marts.
Billedtekst: DAB har aktivt arbejdet for at fremme styringsdialogen mellem boligselskaber og kommuner. Allerede i 2009 arrangerede DAB Kommunekonference for styringsdialogens parter om det fremtidige samarbejde.
8.feb.2012/mrs
Næste nyhed
Ti år forud for sin tid
Forrige nyhed