Aktuelt
Køge fik sidste efterår 14 nye Bydelsmødre. Sund Zone, Ellemarkens sundheds- og trivselsprojekt, har stået for uddannelsen af de nye Bydelsmødre.
Køge fik sidste efterår 14 nye Bydelsmødre. Sund Zone, Ellemarkens sundheds- og trivselsprojekt, har stået for uddannelsen af de nye Bydelsmødre. Køges Bydelsmødre får ny folder Køges Bydelsmødre har i den anledning fået en ny folder, der fortæller, hvad en Bydelsmor er, hvad man kan bruge hende til, og hvordan man får fat i en Bydelsmor. Folderen kommer til at ligge i Køges borgerservice, på jobcenteret, i den lokale vuggestue, hos lægen, på biblioteket og mange andre steder i Køge. Køges Bydelsmødre har til opgave at støtte og vejlede kvinder og familier, der synes, at det er svært at få hverdagen til at fungere.
Køges Bydelsmødre kan tilbyde vejledning i, hvordan man kontakter kommunen, men også hvordan man opdrager sine børn, tackler familieproblemer, eller hvis man ønsker et større netværk. Folderen er henvendt til kvinder og familier med spørgsmål eller udfordringer, men også til de fagpersoner, der møder disse personer i deres hverdag.
Få en gratis folder ved at kontakte Serpil Gün, der er tovholder for uddannelsen af Køges Bydelsmødre, på
serpil.gun@koege.dk eller mobil 30 46 61 02. Informationsmøde for nye Bydelsmødre finder sted i Ellemarken i Ellehuset, Parkvej 128, 4600 Køge d. 30. januar 18.30 - 20.00. Billedtekst: Køges Bydelsmødres nye folder. Kontakt Sund Zone og få en gratis.
15.jan.2014/tgo
Næste nyhed
Populær beboerkoordinator stopper i Kongevænget
Forrige nyhed
Vi vil gøre en forskel
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar