DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Strategi
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Arkiverede nyheder
  • Kæmpe renovering i Korngården
Tilbage 04.03.2013

Aktuelt

Korngården i Ballerup skal renoveres for 285 millioner kroner. Selve byggeriet går i gang om et år, og i 2016 vil afdelingen være fuldstændig fornyet.
Korngården i Ballerup skal renoveres for 285 millioner kroner. Selve byggeriet går i gang om et år, og i 2016 vil afdelingen være fuldstændig fornyet. Kæmpe renovering i Korngården -Et kæmpe stort tak og tillykke med jeres flotte arbejde. Hvis det kommer til at se ud, som I siger, så er der ingen tvivl om, at vi kommer til at bo i Nordeuropas flotteste og billigste lejemål. Sådan skriver en beboer fra Korngården i et brev til de medarbejdere i DAB's anlægsgruppe og landskabsgruppe, som har været med til at udarbejde afdelingens nye helhedsplan. Der skal da også ske rigtigt meget i Korngården. Alle lejligheder får nye køkkener og badeværelser. Stuelejligheder får haver, mens resten får altaner, og så kommer der nye højisolerende facader og vinduer. Derudover vil flere lejligheder blive omdisponeret, så Korngården, der i dag kun har 3-værelses boliger, for fremtiden også vil få 2- og 4-værelses boliger. Udendørs vil der komme nye fælleshaver og legepladser for både de yngste og de ældre børn, og Korngårdens beboere vil også få et fælleshus. Helhedsplanen blev vedtaget af beboerne sidste mandag med et overvældende flertal på 96 procent af de afgivne stemmer. Beboerne har da også selv været med til at udarbejde helhedsplanen ved at komme med ideer på workshopper. Afdelingsformand for Korngården, Lis Jørgensen, er godt tilfreds med, at afdelingen skal renoveres. -Det er rigtig godt, og det trænger også til det herude. Jeg er også glad for workshopperne, for de har betydet, at beboerne selv kunne sætte et præg på helhedsplanen, siger hun Ved renovering af Korngården vil der være fokus på, at boligerne bliver mere energibesparende. Udover de nye højisolerende facader vil rør, tag og gavle også blive isoleret, og der vil også komme et nyt ventilationssystem. Alt i alt vil disse renoveringer betyde en energibesparelse på op til 60 procent. For at gøre byggeriet endnu grønnere vil Korngården også få solceller. En renovering af denne størrelse koster selvfølgelig en del. 285 millioner kroner kommer det til at koste, hvoraf Landsbyggefonden finansierer de 232 millioner. Resten skal Korngården selv betale, og det vil blandt andet betyde en huslejestigning på omkring 16 procent. Det betyder, at huslejen for fremtiden vil være 722 kroner pr. kvadratmeter om året, hvilket stadig er et forholdsvis beskedent beløb. Renoveringsarbejdet går for alvor i gang til næste år, og som følge af de mange ting der skal bygges, vil det selvfølgelig blive en turbulent tid for beboerne. Der bliver arbejdet på, at beboerne kan klare sig igennem renoveringen med færrest mulige gener. Når de mest markante renoveringer står på i beboernes boliger, skal de derfor midlertidigt bo i beboelsespavilloner på 66 kvadratmeter, som indeholder toilet, køkken, og alt hvad der ellers er brug for i en bolig. Lis Jørgensen er glad for muligheden for at bo i pavillonerne, men hun glæder sig også til, at renoveringsarbejdet er et overstået kapitel. -Det bliver jo noget rod, når byggeriet for alvor går i gang, men det må vi tage med. Det skal gøre ondt, før det gør godt, siger Lis Jørgensen, som kan glæde sig til ultimo 2016, hvor renoveringen efter planen skal være færdig. tsa Billedtekst: Sådan kommer Korngårdens stuer og facader til at se ud efter renoveringen.
Næste nyhed

DAB nyhedsbrev ekstra - 2013

Forrige nyhed

Vestbos afdeling 30 er klar til genindvielse

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt