Aktuelt
Medlemmer af DAB's bestyrelse, DAB medarbejdere og 53 formænd og næstformænd i DAB administrerede boligselskaber deltog i det traditionsrige arrangement.
Medlemmer af DAB's bestyrelse, DAB medarbejdere og 53 formænd og næstformænd i DAB administrerede boligselskaber deltog i det traditionsrige arrangement. Inspirerende seminar for formænd og næstformænd Med en god blanding af interessante oplægsholdere udefra og relevant information og debat inde fra DAB's verden blev det årlige seminar for formænd og næstformænd i DAB administrerede boligselskaber afholdt midt i januar.
Kommunikationsmanden Kresten Schultz Jørgensen og den politiske kommentator, Thomas Larsen, stod for de inspirerende oplæg, som satte hverdagen i boligselskaberne ind i et større driftsmæssigt og politisk perspektiv. Kresten Schultz Jørgensen fortalte om udarbejdelse af en strategi og kom med gode råd, som kunne bruges, hvad enten man var en privat virksomhed, en kommunal institution eller et almennyttigt boligselskab.
Politisk kommentator Thomas Larsen tog formænd og næstformænd med ind i de politiske partiers verden på Christiansborg og fortalte om den politiske situation op til det kommende folketingsvalg og undrede sig samtidig over, at den almene sektor ikke er mere synlig i det politiske billede.
Fra DAB's serviceudvalg berettede næstformand Peter Nellemann om de mange opgaver, man arbejder med her og DAB's formand, Henrik Berg, kiggede tilbage på et 2014, hvor den vigtigste begivenhed i den almene sektor var boligforliget, som efter nogen tilretning endte med at blive 'et forlig, vi kan være godt tilfredse med'. Administrerende direktør i DAB, Niels Olsen, gjorde status for, hvad man arbejder med for øjeblikket i DAB og udviklingschef, Jan Lorenzen, gjorde status for det elektroniske flyttesyn.
Læs mere om seminaret for formænd og næstformænd i DAB Nyhedsbrev, som udkommer 9. februar.
21.jan.2014/neg
Billedtekst: DAB's formand, Henrik Berg, taler ved årets seminar for formænd og næstformænd i DAB administrerede selskaber.
Næste nyhed
Bredalsparken planter selv
Forrige nyhed