Aktuelt
Et dusin inspektører fra DAB drog vestpå for at besøge deres kolleger i Esbjerg.
Et dusin inspektører fra DAB drog vestpå for at besøge deres kolleger i Esbjerg.
Inspektører drog vestpå Der var blandt andet havnesejlads og besøg hos DONG Energy på programmet, da DAB's inspektører tirsdag den 6. marts kom til Esbjerg for at besøge deres inspektørkolleger i byen.
Anledningen var et af de inspektørmøder, der normalt holdes fem-seks gange om året i DAB's hus på Frederiksberg. Denne gang blev det så for første gang kombineret med en faglig ud af huset oplevelse til det jyske.
Dagen startede tidligt. Allerede klokken fem var der afgang med bus fra Frederiksberg.
Erfaringsudveksling og havnerundfart Klokken ni blev det obligatoriske møde holdt, hvor inspektørerne udveksler oplysninger og erfaringer med hinanden, og derefter havde DAB-inspektørerne i den jyske provins, Lars Kruse Hansen, Bent Sejerup og Claus Sørensen, skruet et godt program sammen for kollegerne fra Sjælland.
- Vi plejer jo at tage turen til København, så jeg er glad for, at vi denne gang ikke skulle tidligt op i morges, sagde en tilfreds Lars Kruse Hansen, der blandt andet bød kollegerne på en guidet rundtur i en af Danmarks største industrihavne &ndash både til vands og til lands.
Grøn energi &ndash ingen sæler Hos DONG Energy hørte inspektørholdet om intelligent strømstyring, reparation af en borerig til 2 milliarder kroner samt solcelle- og vindmølleudbygning, før bussen atter drog mod hovedstaden.
Vejret var perfekt til lejligheden. Høj sol og stille vejr. Men køligt. Og eneste minus var, at Esbjergs zoologiske attraktion nr. 1 lod vente på sig, da den chartrede Fanøfærge slog et smut forbi sandbanken i havneindsejlingen.
- Der var desværre ingen sæler i dag, men man kan jo ikke altid få det hele med, sagde Lars Kruse Hansen, der om et par måneder igen må tidligt op for at drage til inspektørmøde på Frederiksberg.
7. marts 2012/tst
Næste nyhed
En glødende start
Forrige nyhed