Aktuelt
De almene boliger er hjem for en stor del af Danmarks muslimer. Forskellighed giver kulør men også udfordringer. DAB gik til imam Abdul Wahid Pedersen for gode råd.
De almene boliger er hjem for en stor del af Danmarks muslimer. Forskellighed giver kulør men også udfordringer. DAB gik til imam Abdul Wahid Pedersen for gode råd.
Inklusion giver integration De almene boligområder er også hjem for mange af Danmarks muslimer. Mødet mellem vidt forskellige kulturer giver udfordringer, der kan risikere ikke at blive løst, før det udvikler sig til deciderede konflikter.
For at få en idé om, hvad der kan gøres ved udfordringerne, havde DAB den 28. marts inviteret imam Abdul Wahid Pedersen til en snak om Islam i Danmark. Hans opfordring lød på dialog og samarbejde, men samtidig advarede han om, at det næppe fører til det store, hvis de muslimske beboere ikke føler sig som en del af et fællesskab med deres naboer.
- Vi er i Danmark ikke altid så gode til at få alle til at føle sig integreret. Det kunne vi godt arbejde med som samfund, siger imam Abdul Wahid Pedersen.
Pølser eller falafel? En måde, man i de almene boligafdelinger kan skabe en større fællesskabsfølelse, kunne ifølge Abdul Wahid Pedersen være at brede fællesaktiviteter ud, så de også appellerer til de muslimske beboere. For eksempel trækker en sommerfest, der består af dansktop, røde pølser og kolde øl, nok ikke mange muslimer af huse.
- Hvis man har et fællesskab bestående af folk med masser af forskellige interesser, skal man nok prøve at brede repertoiret ud. Så kan det godt være, at nogle skal have øl og pølser, og andre skal have falafel og sodavand, siger Abdul Wahid Pedersen.
30. marts 2012/mrs
Næste nyhed
Flere grønne ambassadører
Forrige nyhed