DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Arkiverede nyheder
  • Informationsmøde om nyt hold Bydelsmødre
Tilbage 03.02.2014

Aktuelt

Kvinder fra alle egne i Køge havde torsdag aften trodset sne og kulde for at komme til informationsmøde om et nyt hold Bydelsmødre.
Kvinder fra alle egne i Køge havde torsdag aften trodset sne og kulde for at komme til informationsmøde om et nyt hold Bydelsmødre. Informationsmøde om nyt hold Bydelsmødre Sidste år fik Køge sit første hold Bydelsmødre og nu er det tid til at uddanne et nyt hold. 'Vi har fået vores første hold Bydelsmødre rigtig godt i gang, vi har fået vores Bydelsmødre-folder og vi har fået evalueret på det sidste uddannelsesforløb, så nu er vi klar til et nyt hold kvinder,' fortæller Serpil Gün, der er tovholder på Bydelsmødreuddannelsen og projektmedarbejder i Sund Zone. Kvinderne, der vil være Bydelsmødre, skal gennemgå et 16 moduler langt uddannelsesforløb med undervisningsemner som eksempelvis børns udvikling, ligestilling, unge og kriminalitet og job og uddannelse. Herefter vil Bydelsmødrene fungere som rådgivere for udsatte eller isolerede kvinder i Køge. Bydelsmødrenes rolle er at være kontaktleddet mellem kvinden eller familien og den rette hjælp, eksempelvis sundhedsplejen, jobcenteret eller fodboldklubben. Har allerede kompetencer Maja Langhorn fra Bydelsmødrenes Landsorganisation, der holdt et oplæg på informationsaftnen, forklarer, at kvinderne allerede før uddannelsesstart har rigtig mange kompetencer: 'Bydelsmødre, der har en anden etnisk baggrund end dansk, har erfaring med at være nye i Danmark, de har flere sprog, de har mere tid og de bor de steder, hvor de kvinder, der har brug for hjælp, også bor. På den måde kan man mødes udenfor 'lukketid' fx på legepladsen eller hvor man nu mødes. Ud over disse kompetencer får man så Bydelsmoruddannelsen oven i,' forklarer Maja Langhorn. Og netop det, at man kan kalde sig selv for Bydelsmor har en enorm betydning. 'Jeg har et bevis på det nu. Før hjalp jeg også andre, men nu er jeg mere professionel. Når jeg fortæller, at jeg er Bydelsmor, så er der respekt for det, jeg gør. Eksempelvis når jeg skal hjælpe andre og ringer ind til kommunen, så siger jeg, at jeg er Bydelsmor, og så lytter de til mig,' fortæller Hatiche Kayis, der blev uddannet Bydelsmor sidste år. Hjælper hinanden En Bydelsmor hjælper isolerede og udsatte kvinder og familier, men gruppen af kvinder, der gennemgår en uddannelse til Bydelsmor hjælper også hinanden internt i gruppen. 'Man får en venindegruppe, fordi man deler rigtig mange tanker og oplevelser. Man tør godt at åbne sig, fordi det her er et 'rum', hvor man stoler på hinanden og har tillid til hinanden. Og det har man, fordi tavshedspligten både betyder, at man ikke fortæller videre, hvad de kvinder man møder i sit arbejde som Bydelsmor fortæller, men man fortæller heller ikke videre, hvad de andre kvinder på uddannelsen fortæller,' forklarer projektkoordinator i Sund Zone Charlotte Baeré, der også er underviser på Bydelsmødreuddannelsen. 'Man udvikler sig meget i løbet af den her uddannelse. Man får eksempelvis redskaber, så man lærer, hvordan man taler med andre uden at 'bruge sig selv op', når man vil hjælpe andre,' forklarer Charlotte Baeré. Bydelsmor Hatiche Kayis fra Boholte er mor til to piger er enig i, at man lærer at passe på sig selv. 'Som Bydelsmor skal man være et eksempel for andre og have en indre ro. Man skal passe på sig selv, ellers kan man ikke hjælpe andre. Uddannelsen har givet mig selvtillid og noget respekt fra andre. Nu tør jeg for eksempel godt stille mig op på et forældremøde og sige noget,' forklarer Hatiche Kayis. ''Det er jo heller ikke os, der skal løse problemet. Vi skal sende de her kvinder, som vi vil hjælpe, videre i systemet. Og det er det vi har lært på uddannelsen &ndash hvor man kan få hjælp til de forskellige problemer, man står med,' pointerer Bydelsmor Saria el-Safadi fra Hastrupparken. Frivilligt arbejde En af de fremmødte kvinder spørger, om man må have arbejde samtidig med, at man uddanner sig til Bydelsmor. 'Man må meget gerne have et job. Det er en uddannelse til et frivilligt job som Bydelsmor, så det er ikke noget man får løn for,' forklarer Maja Langhorn. Charlotte Baeré supplerer: 'Undervisningsgangene ligger om aftenen, netop for, at dem der har arbejde eller studerer stadig kan nå det. Vi har også barnepiger, der kan passe børn, mens der er undervisning, hvis der er behov for det. På det sidste hold, var der en del kvinder, der ikke kunne få passet sine små børn, og derfor fungerede det rigtig fint med barnepigerne, så kvinderne kunne koncentrere sig fuldt ud om undervisningen.' Alle slags kvinder Både unge og ældre, arbejdsløse og fuldtidsansatte, etnisk danske kvinder og kvinder med en anden etnisk baggrund en dansk, mødre og kvinder uden børn. Alle kan blive Bydelsmor, hvis man har et ønske om at hjælpe andre. Allerede på informationsaftnen var der ni kvinder, der meldte sig til uddannelsen, fordi de gerne vil være Bydelsmødre, og her var fire af dem etnisk danske og fem havde en anden etnisk baggrund end dansk. 'Det er rigtig godt med et hold, hvor der både er etnisk danske kvinder og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Så vil I kunne lære hinanden rigtig meget og I vil kunne hjælpe endnu flere isolerede kvinder,' forklarer Maja Langhorn fra Bydelsmødrenes Landsorganisation i sit oplæg på informationsaftnen. En forskel i alder er også en fordel, mener bydelsmor Saria el-Safadi fra Hastrupparken, der blev færdiguddannet til Bydelsmor sidste efterår: 'Det var godt på vores hold, at der både var yngre og ældre kvinder. De ældre har måske et dårligere sprog, men så har de til gengæld noget erfaring, som jeg ikke har. Jeg har helt klart fået nye venner i alle aldre,' siger Saria el-Safadi. Fakta: Der er ca. 400 Bydelsmødre i Danmark i 40 forskellige byer. Køge fik sine første 14 Bydelsmødre sidste år. Bydelsmødrenes Landsorganisation bestemmer rammerne for Bydelsmoruddannelsen. Uddannelsen til Bydelsmor betales lokalt. I Køge er det Sund Zone, der økonomisk og administrativt står for Bydelsmødreuddannelsen. Uddannelsen af det nye hold Bydelsmødre går i gang i starten af marts. Læs mere om Bydelmødre på www.bydelsmor.dk ønsker man at blive Bydelsmor eller vide mere, så kontakt Serpil Gün på serpil.gun@koege.dk eller mobil 30 46 61 02 3.feb.2014/tgo
Næste nyhed

DAB nyhedsbrev nr. 1 - 2014

Forrige nyhed

Velfærdsprojekt afsluttes i Grantoften

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt