Aktuelt
På Skovens Dag den 10. maj mødtes 15 beboere til en hyggelig tur i den nærliggende Stampeskov.
På Skovens Dag den 10. maj mødtes 15 beboere til en hyggelig tur i den nærliggende Stampeskov. I skoven med Lundtofteparken Det er søndag formiddag og på trods af, at dagen er startet med regn, står en flok glade beboere fra Boligorganisationens Samvirkes afdeling Lundtofteparken og venter på at blive guidet ud i skoven. I spidsen for gruppen står Henrik Mortensen fra boligafdelingens boligsociale indsats. Lundtofteparken har taget initiativet til skovturen, som er for alle i afdelingen. Målet for turen er bålpladsen på den lokale naturskole cirka 2,5 kilometer væk. - Vi vil gerne vise andre beboere, at man kan få nogle gode oplevelser, uden at det koster noget &ndash eller kun koster meget lidt &ndash og at man ikke behøver tage så langt væk, fortæller Henrik, som selv altid har gået mange ture sammen med sin hustru. At der ikke skal meget til at skabe store oplevelser bliver da også tydeligt i løbet af de kommende timer. - Se! Se!, udbryder forældrene i kor til deres børn, da et par hjorte i lystigt spring på et tidspunkt krydser skovstien lige foran beboerne. Flere af børnene når aldrig at se hjortene og er også ligeglade, for de er travlt optaget af at studere de snegle og biller, der ligesom dem selv har bevæget sig ud på de fugtige stier. Ved ankomsten til bålpladsen hjælper især drengene aktivt til med at tænde bålet, så flokken kan riste pølser og lave snobrød på pinde. Da børnene har lavet deres andel af pølserne og brødet begynder de at lege, mens forældrene energisk fortsætter bålhyggen og laver naanbrød af noget af det snobrødsdej, der er tilbage. - Jeg håber at turen inspirerer til at beboerne selv tager på ture i området. Det er en god måde at se Danmark på, fortæller Henriks hustru Toy og det tyder på at beboerne har fået inspiration, da en far spørger om alle bare kan komme og bruge bålpladsen. Det er en træt men glad flok der efter 3½ times samvær træder ind på Lundtofteparkens område igen. &ndash Vi kommer igen næste gang, lyder afskedsbemærkningen fra beboerne og Henrik fortæller at han sammen med den boligsociale indsats og Lundtofteparken gerne vil lave en tur igen til efteråret.
18.maj.2015/chb
Billedtekst: Beboere i Lundtofteparken udnyttede Skovens Dag 10. maj til samvær i den grønne natur.
Næste nyhed
Plejecenter skyder op i ny bydel
Forrige nyhed