Aktuelt
Maj måned byder på hele tre runde fødselsdage i DAB's medarbejderstab
Maj måned byder på hele tre runde fødselsdage i DAB's medarbejderstab Hurra x 3 Kom maj du søde milde, lyder sangen, som varsler, at sommeren er ved at være på trapperne. Men for tre af DAB's medarbejdere kunne maj måneds slagsang lige så vel være Hip Hurra Det Er Min Fødselsdag. De bliver nemlig alle tre 50 år.
Den 5. maj fylder kontorleder under Forvaltningsgruppe 2, Lisbeth Nygaard Jacobsen, 50 år. Lisbeth er kontorleder på DAB's lokalkontor i Lyngby, som administrerer Lyngby almennyttige Boligselskab og Boligorganisationen Samvirke. Der holdes reception for Lisbeth i drivhuset på 5. sal i DAB torsdag den 3. maj kl. 14-16.
Den 14. maj fylder kontorchef i Anlægsgruppen, Kirsten Thøgersen, 50 år. I den anledning holdes der reception i drivhuset på 5. sal i DAB den 11. maj kl. 13-15.
Den 28. maj fylder kontorleder under Forvaltningsgruppe 2, John Jacobsen, 50 år. John er kontorleder for regionalkontoret i Esbjerg, som primært administrerer for Esbjerg, Blåbjerg, Blåvandshuk og Rødekro almennyttige Boligselskaber. Der holdes reception på DAB's lokalkontor i Esbjerg, Skolegade 6, tirsdag den 29. maj kl. 15-17.
DAB ønsker alle tre hjerteligt tillykke!
30.04.2007
Næste nyhed
Garanti for en bolig
Forrige nyhed
E-nyt nr. 5 - 2007
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar