Aktuelt
Værebro Park i Gladsaxe almennyttige Boligselskab havde fint besøg, da en delegation fra flere hollandske ministerier lagde vejen forbi. Formålet var at høre, hvordan Værebro Park tackler de problemer, som man også oplever i hollandske almene boliger.
Værebro Park i Gladsaxe almennyttige Boligselskab havde fint besøg, da en delegation fra flere hollandske ministerier lagde vejen forbi. Formålet var at høre, hvordan Værebro Park tackler de problemer, som man også oplever i hollandske almene boliger.
Hollandsk besøg i Værebro Park Præcis som danskerne bor en stor gruppe hollændere i almene boliger, og præcis som i Danmark er der store udfordringer i den almene sektor i Holland. Derfor var en delegation på 30 mænd og kvinder fra en række hollandske ministerier torsdag den 19. april på tur til Værebro Park. Her blev der med udgangspunkt i Værebro Park fortalt om, hvordan almene boliger administreres i Danmark, og hvordan udfordringerne håndteres.
Hollænderne havde stor interesse i, hvordan man i Danmark arbejder for at styrke beboersammensætningen og holde de unge ude af kriminalitet. Her fortalte Kirsten Wedel blandt andet om det arbejde, hun og hendes kollegaer gør for at stable aktiviteter til de unge på benene hen over sommeren.
Stærkt beboerdemokrati Beboerdemokratiet i Holland er ikke så omfattende og stærkt, som man ser det i Danmark. Beboerdemokraterne har ikke nær samme indflydelse, og derfor var afdelingsbestyrelsernes roller og arbejde også blandt det, der blev diskuteret under besøget.
Her var beskeden til delegationen ganske klart, at det ikke er let at mobilisere beboerne i beboerdemokratiet. Det skal formidles klart, at de kan få en aktiv indflydelse og være med til at skabe resultater for dem selv og deres naboer.
20. april 2012/mrs
Billedtekst: Kirsten Wedel, leder af Værebro Rådgivningen, fortalte de besøgende hollændere om hendes og kollegaernes arbejde, hvor alle beboere i Værebro Park har mulighed for at få råd og vejledning om stort set alt.
Næste nyhed
Ministerbesøg i Ellemarken
Forrige nyhed