Aktuelt
Fredag eftermiddag blev Hedegårdenes nye beboerhus, Egehuset, indviet i Kvaglund.
Fredag eftermiddag blev Hedegårdenes nye beboerhus, Egehuset, indviet i Kvaglund.
Hedegårdenes nye beboerhus indviet Nu står det omsider færdigt, det nye Egehus i Kvaglunds østligste ende, som efter en større og langvarig udbygning er klar til at tage imod de fremtidige brugere. Fredag eftermiddag var der så stor indvielse med bevingede ord, underholdning, coupledance og ristede oksekødspølser med dyppelsen dødens gab, en specialitet i den dertil lejede Nillers Pølsevogn.
- Jeg vil gerne byde jer velkommen og takke alle de mennesker, der har ført os frem til denne dag. Tingene kommer jo ikke bare af sig selv. Dette hus har været rigtig lang tid undervejs, men alle har lagt liv og sjæl i det, sagde Per Erik Mazanti-Andersen, der er afdelingsformand i Hedegårdene.
Egehuset er et beboerhus for beboerne i Hedegårdene, den største af Boligforeningen '32's boligafdelinger. Men beboerne og afdelingsbestyrelsen håber, at det med tiden kan skabe mere liv i bydelen.
- Egehusets fremtid er nu beseglet som multifunktions beboerhus for både beboerne i Hedegårdene, men også som et naturligt samlingssted for resten af Kvaglund's indbyggere. Huset kan fremadrettet indfri vores ønsker om fleksibilitet, integration og samarbejde, sagde Per Erik Mazanti-Andersen.
Huset er opdelt i en afdeling med rum for skiftende aktiviteter, en lille café, billardrum, kontor for viceværterne og et multimedierum på 1. sal. Desuden indeholder huset en festsal, der kan rumme op til 150 gæster, samt et topmoderne køkken med alt det nødvendige inventar og service til gæsterne.
- Det er et dejligt hus. Der er masser af plads til aktiviteter her. Folk kommer her fordi viceværterne er flyttet herhen. Der er allerede masser af bookinger af huset til arrangementer. Vi er alle sammen meget glade, sagde Suad Music, der sidder i afdelingsbestyrelsen.
Formanden for B '32's bestyrelse, Bernd Michelsen ønskede afdelingen tillykke med Egehuset. Cirka 100 kiggede forbi Egehusets indvielse, og der var begejstring at spore hos beboerne for deres store nye hus.
- Jeg tror, det kommer til at betyde en del for beboerne og folk i området. Vi har et multirum, hvor folk kan starte deres egne aktiviteter. Jeg ser frem til at tage det brug, sagde Kasper Leed, der er beboer i Hedegårdene.
Uffe Kjær, direktør i DAB, holdt en tale omkring vigtigheden af sammenhængskraften i samfundet og ikke mindst lokalsamfundet
24.nov.2010/tst
På billedet ses Per Erik Mazanti-Andersen, formand for afdeling Hedegårdenen.
Næste nyhed
Klimaklar
Forrige nyhed
'Udsatte' men udsøgte boligområder
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar