Aktuelt
For et par år siden dryppede det ned igennem det gamle betonteglstenstaget fra halvfjerdserne i tre boligblokke i Islevtoften.
For et par år siden dryppede det ned igennem det gamle betonteglstenstaget fra halvfjerdserne i tre boligblokke i Islevtoften. Gule tegl i Islevtoften Derfor er afdelingen begyndt at lægge nye gule tegltag, og udbedre de småskader, som fugten har ført med sig, siger ejendomsmester Viggo Hansen.
På et ekstraordinært beboermøde blev det besluttet at udskifte tagene, inden der skete alvorlige skader på tagspær og rem. Arbejdet med tagene har ikke krævet genhusning af beboerne, mens arbejdet har stået på.
Under det gule tegltag er der et tæt undertag af tagpaps dækkede brædder. Derved kommer der et tæt undertag, som sikrer mod vind og vejr. For at være på den helt sikre side, kommer der også fyrre centimeter papirgranulats isolering på det vandrette loftsrum.
Islevtoften igangsatte også renoveringsarbejde, som skal sikre afdelingen mod fugtskader. Der bliver sat nye velux vinduer ind i lejlighederne, mens der installeres et mekanisk ventilationssystem i køkkener og badeværelser. Den nye renovering kommer på et heldigt tidspunkt siger ejendomsmester Viggo Hansen.
- Det er godt at vi fandt utætheden, inden der skete store skader. Hvis det var sket, skulle vi være inde i lejlighederne for at fikse problemerne, og beboerne skulle genhuses. Det har ikke været nødvendigt, det eneste vi har skullet fikse var nogle mindre svampe- og rådskader. Skaderne er blevet behandlet og det dårlige er udskiftet, siger ejendomsmester Viggo Hansen.
19.nov.2014/ehh
Billedtekst: Viggo Hansen foran et af de nye tag. Et af de tre tag ligger allerede fint på plads, mens arbejdet er godt i gang med det næste.
Næste nyhed
Her flytter man ikke fra
Forrige nyhed