DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Arkiverede nyheder
  • Gør løftet let
Tilbage 16.05.2012

Aktuelt

I år var der fokus på god ergonomi, da DAB's arbejdsmiljøorganisation for ejendomsfunktionærerne holdt årsmøde.
I år var der fokus på god ergonomi, da DAB's arbejdsmiljøorganisation for ejendomsfunktionærerne holdt årsmøde. Gør løftet let - Først vil jeg gerne have, at I rejser jer op. Og så tramper vi lidt i gulvet! Og armene op over hovedet, kom så. Og så vil jeg gerne have, at I bytter plads med sidemanden. Fysioterapeut Marianne Tharin Holm greb det praktisk an, da hun skulle demonstrere sine pointer om variation i arbejdet, løfteteknik og andre forhold i bevægeapparatet for de arbejdsmiljørepræsentanter, som tirsdag var samlet til årsmøde i DAB's arbejdsmiljøorganisation for ejendomsfunktionærer. I år lå fokus nemlig på ergonomi og hvorledes man med de rette teknikker kan forebygge arbejdsskader. Arbejdsmiljørepræsentanterne lærte blandt andet om hensigstmæssig indretning af arbejdspladsen, tilrettelæggelse af arbejdet og at egnede tekniske hjælpemidler som f.eks. sækkevogn og hejseværk skal forefindes og anvendes ved tunge løft. Indsatsen for det gode arbejdsmiljø for ejendomsfunktionærerne kommer i 2012 også til at handle om hensigtsmæssig håndtering af affald. Det kan nemlig være lige så hårdt at håndtere tunge affaldscontainere med skub og træk, som det kan være at løfte forkert. Hans J. Holmberg fra Arbejdsmiljøcenteret holdt oplæg for arbejdsmiljørepræsentanterne om både de biologiske, kemiske og ergonomiske risici ved affaldshåndtering og gennemgik forskellige former for belastninger lige fra de uskadelige i det grønne område til de sundhedsskadelige i det røde område, som man skal undgå. De engagerede arbejdsmiljørepræsentanter bød ofte ind med spørgsmål og erfaringer og viste derved, at arbejdsmiljøet står højt på hverdagens dagsorden ude på ejendomskontorerne, hvilket understreges af de mange grønne smileys, som Arbejdstilsynet uddelte, da de sidst besøgte ejendomskontorerne. 16.maj 2012/neg
Næste nyhed

Politiet fik varm velkomst i Lundtofteparken

Forrige nyhed

Ny boligafdeling skyder op i Esbjerg

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB-Lejerbo tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt