Aktuelt
Forslag til vedtægtsændringer nedstemt På DAB's repræsentantskabsmøde, som løb af stablen i går, var der to forslag til ændringer af vedtægterne.
Fra DAB's bestyrelse var der forslag om, at ejendomsfunktionærerne ikke længere skulle have en observatørpost i DAB's bestyrelse. Bestyrelsens begrundelse for forslaget var, at ejendomsfunktionærerne i dag er repræsenteret i selskabsbestyrelserne, hvor de er ansat. Dels, at ejendomsfunktionærerne har mulighed for at drøfte generelle problemstillinger i Virksomhedsnævnet.
Forslaget faldt, da det ikke opnåede 2/3 af stemmerne.
Fra Peter Berg Nellemann, Gladsaxe, var der forslag om, at der ikke længere skulle være geografiske kriterier for valg til DAB's bestyrelse. Peter Berg Nellemann begrundede sit forslag med, at det ville give repræsentantskabet større frihed til at vælge de kandidater, de finder mest kvalificerede til bestyrelsen. I debatten om forslaget blev der slået til lyd for, at det var vigtigt, at den brede geografiske repræsentation var vedtægtsbestemt.
Forslaget faldt klart, da det kun opnåede ca. 25% af stemmerne.
10.05.2005
Næste nyhed
DAB's adm. dir. Niels Peter Thomsen valgt til NESA Net bestyrelse
Forrige nyhed
DAB retter en skarp kritik mod Boligselskabernes Landsforening
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar