Aktuelt

Endnu et år med store forandringer. Ja - det må være en passende overskrift for 2009 og de første måneder af 2010. Endnu engang har vi været vidne til ændringer i vores rammebetingelser med ny lovgivning og ændrede procedurer på mange væsentlige områder. Formandens beretning fra repræsentantskabsmødet 2010 Derfor kan den mundtlige beretning i år ikke undgå at beskæftige sig med et af de emner, der har optaget os mest i 2009 &ndash nemlig styringsreformen. Styringsreformen er hovedoverskriften på den perlerække af nye regler, der er drysset ned over os siden juni 2009, hvor lovene blev vedtaget i Folketinget. Grundlaget blev skabt i november 2006, hvor regeringen, Dansk Folkeparti og Det radikale venstre indgik en aftale om den almene boligsektors styring og finansiering. Aftalen udmøntede sig i to rapporter rapporten fra 2008 om den almene boligsektors styring og endnu en rapport fra 2009 om den almene boligsektors finansiering. På regionalmøderne blev det sagt, at når året er gået, vil mange nok være trætte af at høre ord som styringsreform, ny lovgivning, styringsdialog og udlejningsregler. Men jeg kan sige, at nok er vi godt i gang, men det er først lige begyndt. I forbindelse med lovgivningsarbejdet forud for Styringsreformen har vi fra DAB's side forsøgt at øve maksimal indflydelse på de nye regler. Ikke alle vores ønsker er blevet efterkommet, men nogle aftryk har vi da sat på lovgivningen. Det er f.eks. blevet nemmere at lægge afdelinger sammen, fordi huslejen ikke længere skal udlignes for så vidt angår kapitaludgifterne. Reglerne om habilitetserklæringer for bestyrelsesmedlemmer er udgået, og endelig er Byggefonden nedlagt og erstattet af nogle poster i selskabets balance. Dette har været nogle af de kommentarer, vi har haft til lovgivningen, og vi kan med glæde konstatere, at de er kommet med. Jeg tror, at man siger lidt men godt. Reformen bød på en ændring af finansieringen af nybyggeriet. Formålet er at nedsætte startlejen i nybyggeriet med 11-12 % ved en reduktion af beboerbetalingsprocenten fra 3,4 til 2,8 %. Samtidig &ndash og for at sikre, at udgifterne fra staten er neutrale &ndash er der ændret på løbetid, og der er ændret på den periode, hvor beboerbetalingen reguleres, for at det på sigt bliver udgiftsneutralt for staten. For at undgå store huslejeforskelle mellem nybyggeri opført tæt på datoen for den nye lovgivnings ikrafttræden, og efter at reglerne er trådt i kraft, har der været mulighed for at ansøge om, at færdiggjorte byggearbejder kan komme med i den nye finansieringsordning. Det har betydet, at i alt seks boligafdelinger er kommet med på overgangsordningen, og huslejen i afdelingerne er sat ned med op til 800 kr. om måneden. Vi skal have justeret vores vedtægter i selskaberne, og som I kan se på dagsordenen til i dag, også i DAB. I stedet for at have selvejende almene boligorganisationer og almene boligforeninger og almene andelsboligorganisationer, slås begrebet sammen, således at vi i fremtiden kun taler om én organisationsform, nemlig den almene boligorganisation. Begrebsmæssigt tager lovgivningen lidt fra foreninger og anvender generelt på de almene boligforetagender. Vi skal således vende os til det nye begreb, nemlig ordet medlem. Medlemmer af selskabet eller boligorganisationen er enhver beboer og enhver, der er opnoteret på selskabets venteliste. I forhold til DAB, som nu hedder en almen administrationsorganisation, betyder det, at de administrerede selskaber i fremtiden vil betragtes som medlemmer af DAB. Vi vender senere tilbage til dette, når vi på dagsordenen skal drøfte de nye vedtægter for DAB. På økonomiområdet betyder styringsreformen, at der indføres en resultatkonto, hvor overskud og underskud i det pågældende år registreres. Vi kommer med andre ord ud over den asymmetri, der tidligere har været, hvor underskud skulle afvikles over 3-5 år, og hvor overskud blev henlagt til hovedistandsættelsen. Nu vil overskud i boligafdelingen komme beboerne til gode &ndash f.eks. ved en lavere stigning i huslejen. Det bliver muligt, at opkræve bidrag fra afdelingerne til arbejdskapitalen. Selskabets udgifter til møder m.v. opkræves i afdelingerne som en del af administrationsudgifterne. Indtægter til arbejdskapitalen har indtil årsskiftet været tilskuddet fra DAB på de 75 kr. pr. lejemål samt en renteindtægt. Bidraget til arbejdskapitalen kan fremover fastsættes til 144 kr. pr. lejemål svarende til 2/3 af bidraget til dispositionsfonden og bidrag kan kun ske, hvis arbejdskapitalen er under 2.786 kr. pr. enhed. Anvendelse af midler fra dispositionsfonden bliver lempet, således at midlerne kan anvendes til fysisk, økonomisk og social opretning af boligafdelinger. Der er også kommet nye regler om selskabers og afdelingers kapitalforvaltning, og pr. 1. januar i år har det været således, at afdelinger skal have renteindtægter svarende til deres indestående. Det får de allerede i DAB. Men vi har haft en model, hvorefter selskabet fik kr. 75 pr. bolig, og afdelingerne kr. 350 pr. bolig forlods, før renten blev fordelt. Dette solidariske princip har vi måtte opgive, og al rente går nu til boligafdelingerne. Jeg vil gerne gentage, at DAB ikke har haft en rentemarginal &ndash altså tjent på boligafdelingernes og selskabernes indlån. Den fulde rente er kommet tilbage &ndash enten som rente eller som tilskud til afdelinger og selskaber. Så skulle det være slået fast. Med de nye regler om kapitalforvaltning vil det også være således, at den rente, som afdelingerne og selskaberne får fremover, er den rente, vi er i stand til at få på markedet, og en eventuel risiko vil også være selskabernes og afdelingernes. Den strategi for kapitalforvaltning, som vi har lagt i DAB's bestyrelse, er en forsigtig strategi, som gør, at kurstab på investeringer i obligationer vil være meget begrænsede. Reglerne for udlejning er også blevet ændret. Her skal vi i selskaberne tage stilling til spørgsmålet om anciennitet på ventelisten og fortrinsret for børnefamilier til de store boliger. Alle selskaber har indtil nu besluttet at fortsætte med de nuværende regler omkring anciennitet på ventelisterne, og langt de fleste har ophævet fortrinsretten for børnefamilier til store boliger, fordi børnefamilierne sikres tilsvarende fordele via de særlige udlejningsregler. Jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til bestemmelserne om offentliggørelse af dagsordener og referater fra repræsentantskabsmøder, selskabsbestyrelsesmøder, afdelingsmøder og afdelingsbestyrelsesmøder. Bestemmelserne fremgår af normalvedtægten. Vi har ventet på en vejledning fra ministeriet om hvilke krav, der stilles til offentliggørelsen. Men, det seneste vi har hørt er, at der ikke kommer nogen vejledning. Det er måske også godt nok, for vi kan jo ikke ønske færre regler og retningslinjer og så bagefter efterlyse dem, når vi kommer det mindste i tvivl. Derfor vil vi fra DABs side udarbejde vores egen tolkning af normalvedtægtens regler. Jeg kan løfte sløret ved at fortælle, at afdelingernes hjemmeside kommer i brug, og at opslag ved ejendomskontoret også indgår i overvejelserne. Endelig ville det måske være en god ide med en eller flere standarddagsordener og referater til brug for afdelingsbestyrelserne. Jeg går ind for åbenhed, men det er efter min vurdering en lidt for firkantet måde, som man fra lovgivers side har valgt at løse det på. Vi vil som nævnt bruge metodefriheden konstruktivt og kommer med forslag til selskaberne og boligafdelingerne inden sommerferien. Inden jeg går over til det sidste emne styringsreformen, vil jeg sige, at jeg ikke her er kommet ind på alle de ændringer, som styringsreformen har medført. Vi har lagt os i selen for at give en fyldestgørende information i dagsordenerne på selskabsbestyrelsesmøderne, i vores blade, på hjemmesiden og ved årets regionalmøder. Og så fik vi på formands &ndash næstformandsseminaret den helt store tur de styringsreform. &ndash joh, vi kan vist kun sige, at vi er godt informeret. Styringsdialogen mellem boligorganisationerne og kommunen var et af hovedemnerne i styringsreformen og de første dialogmøder er så småt ved at komme i gang. I DAB har vi fra starten været meget positive over for de nye muligheder, og vi vil gøre alt for at styrke den direkte dialog med kommunerne omkring de ting, der er væsentlige for boligorganisationerne. DAB har i den forbindelse udarbejdet et udkast til en dokumentationspakke og andet materiale, der fortæller om boligselskabets situation, og hvilke ønsker og fremtidsplaner de har. Vi ser også styringsdialogen som en god mulighed for, at kommunerne kan sammensætte et hold der dækker alle de emner som er relevante for en boligafdeling eller et boligområde. Jeg tænker på beboersammensætning, kommunal anvisning, integrationspolitik, udsættelser på grund af lejerestancer, bidrag til boligsocialt arbejde, institutioner, kommuneplan og lokalplaner, takstpolitik, beskæftigelse, unges fritid, placering af arbejdspladser og samarbejdet med erhvervslivet og byudvikling. Jeg havde nær sagt for at nævne nogle eksempler. Vi er som sagt positive over for styringsdialogen, men vi har stadigvæk en bekymring over, hvordan vi sikrer afdelingers indflydelse på styringsdialogen. Vi arbejder naturligvis på at finde forskellige modeller for dette og vil inden de første dialogmøder komme med nogle forslag til Jer. Moms på ejendomsadministration. Jeg nævnte før, at der var udarbejdet forskellige rapporter om den almene sektors styring o.s.v. Men samtidig med at styringsreformen og lovgivningsarbejdet var i gang, kom der også nye regler inden for skatteområdet. Disse regler drejer sig bl.a. om moms. I starten var forslaget, at der skulle være moms på såvel administration som ejendomsfunktionen. Dette blev heldigvis ændret, således at der kun kom moms på boligadministration. De boligselskaber, der var selvadministrerende, skulle betale noget, man kalder pålægsmoms, således at alle var stillet lige. Resultatet blev imidlertid helt anderledes. Resultatet blev nemlig, at boligorganisationer og boligselskaber som os, der er administreret af et administrationsselskab, nemlig DAB, skal betale moms af vores administrationsbidrag. Selvadministrerende boligorganisationer slipper for momsen. Der var ikke meget at gøre, selvom bl.a. BL protesterede. Derfor er det en realitet, at vi fra 1. januar 2011 skal lægge moms til administrationshonoraret. Jeg synes naturligvis, at det virker konkurrenceforvridende, at blot fordi vi er tilknyttet et stort og professionelt administrationsselskab, skal vi betale moms, mens selvadministrerende ofte mindre boligorganisationer ofte med væsentligt højere omkostninger ikke skal betale moms. Dette har vi naturligvis forholdt os til i DAB's bestyrelse, og vi har set nogle analyser fra de kommuner, hvor Jeres boligselskaber er, og sammenlignet med de selvadministrerede boligselskaber, der er i kommunen. Det vi kunne konstatere er, at selvom vi lægger moms på honoraret, vil DAB's pris for administration stadigvæk være konkurrencedygtig i forhold til de mindre lokale selvadministrerende boligorganisationer. Sagt med andre ord &ndash vores pris er i orden. Hvis vi sammenligner med andre større boligorganisationer, som vi traditionelt sammenligner os med, ligger vi også ganske pænt. Målet er naturligvis ikke at holde et kunstigt lavt administrationsbidrag, men vi skal sørge for at holde balancen mellem en god service, kvalitet og en effektiv drift samtidig med, at vi holder en konkurrencedygtig pris. Moms på ejendomsadministration gælder ikke blot almene boligorganisationer, det gælder også de private administratorer. Hvordan udviklingen kommer til at forme sig, er naturligvis svært at afgøre, men vi har i forskellige aviser og tidsskrifter læst om, at nogle af de helt store aktører på det private område ser muligheder i administrationsopgaver for almene boligorganisationer. Vi tager naturligvis en sådan udfordring alvorlig og vil holde skarpt øje med, hvordan markedet udvikler sig. Regionalmøder og formands- og næstformandsseminar. I 2009 har vi lighed med tidligere år haft regionalmøder seks forskellige steder i landet. Vi troede, at vi skulle slå rekorden fra tidligere år, men nej! Da der kom to afbud til et af møderne, røg muligheden for at slå rekord, nemlig at runde de 500 deltagere. Hovedemnet var, som I sikkert kan gætte, styringsreformen. Jeg synes, at vi skal holde fast i regionalmøderne, og jeg synes, det er godt, at vi kan mødes på kryds og tværs mellem boligselskaberne og afdelingerne og få nogle gode samtaler og en god diskussion. Igen i år har vi haft formands- næstformandsseminar, som også har et væsentligt formål &ndash nemlig god erfaringsudveksling og ikke mindst et godt samvær. Jeg vil gerne sige tak til alle de bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget såvel i regionalmøderne som i formands- næstformandsseminaret. Det er klart, at den opbakning, der er til møderne, har stor betydning og er et klart signal, om at de skal fortsætte. Udlejningssituationen, nybyggeri og ledige boliger. Vi læser dagligt i avisen, at boligmarkedet er gået i stå. Det er nærmest fastfrosset. Vi læser også om krise, stigende arbejdsløshed og tvangsauktioner på ejerboligmarkedet. Umiddelbart skulle man tro, at finanskrise, nedskæringer og andre økonomiske ubehageligheder skulle føre til, at boligsøgende stod i kø for at få en almen bolig. Svaret er nej! I 2009 sendte vi 25 % flere tilbud ud for at få lejet stort set det samme antal boliger ud som i 2008. I tal var det 100.000 tilbud, der blev sendt ud. Man skal være varsom med at komme med forklaringer på hvorfor udlejningssituationen har ændret sig, men jeg tror at en af forklaringerne den manglende mobilitet på ejerboligmarkedet og flere lejeboliger på markedet. Vi savner simpelthen større mobilitet på boligmarkedet. Vi ser begyndende udlejningsvanskeligheder og korte ventelister i nogle selskaber og egentlige udlejningsvanskeligheder i et par selskaber. Der er ingen tvivl om, at udlejningsvanskeligheder er noget, vi skal gøre meget for at undgå. Derfor har vi nedsat en særlig gruppe, der skal overvåge udlejningssituationen rundt om i selskaberne, se på ventelisternes længde og i samarbejde med bestyrelserne tilrettelægge initiativer, der kan styrke ventelisterne og markedsføre boligerne til en bred kreds af interesserede boligsøgende. Vi har fået vores egen kampagne-bus der senest har holdt på torvet i Maribo for at gøre opmærksom på, at vi lejer gode boliger ud i Maribo og Rødby. Udsættelser på grund af lejerestancer. Der har i medierne været skrevet og sagt meget om udsættelser på grund af lejerestancer. Tal fra Domstolsstyrelsen viser, at der i 2009 var 3.912 beboere der fik opsagt sit lejemål &ndash en stigning på 150 beboere siden 2008. Det er syvende år i træk, at antallet af udsættelser stiger, og meget tyder desværre på, at det ikke bliver bedre. Det er klart, at den økonomiske krise og den stigende arbejdsløshed har en betydning for lejerestancer og udsættelser også hos os. Vores egne tal fra DAB's administrationsområde viser at der har været 326 udsættelser i 2009 og 309 i 2008. At nå så langt som til at udsætte en familie fra deres bolig er et meget vidtgående skridt. Derfor gør vi en stor indsats i Beboerservice for at sikre, at vi ikke når til det punkt, hvor en familie skal sættes på gaden. De nye bestemmelser om, at kommunen skal orienteres, hvis der er en sag på vej, og samarbejdet i øvrigt med kommunerne i forbindelse med udsættelsessager fungerer i vores administrationsområde ganske udmærket. Vi har et tæt samarbejde med kommunerne. De ændrede rykkerprocedurer betyder, at kommunerne modtager et brev, når en beboers sag sendes til advokat. Dermed har kommunen mulighed for at gribe ind, og eventuelt finde frem til en løsning med beboeren. Selvfølgelig er der en grænse for, hvor langt man kan gå, idet det jo som bekendt er de andre beboere, der skal betale for eventuelle tab. Nybyggeri og renoveringsopgaver. Jeg vil nu vende mig til nybyggeriet og renoveringsopgaverne. Selvom vi har en ny situation på udlejningsområdet og vel det, man kunne kalde en skærpet konkurrence fra de private udlejningsboliger, bygges der stadigvæk almene boliger &ndash dog i et væsentligt lavere omfang end tidligere. Tal fra bl.a. Dansk Byggeri peger på, at bygge- og anlægsbranchen er på sit laveste niveau siden begyndelse af 90èrne og at der ikke er tegn på, at dette ændrer sig på kort sigt. Mens vi i perioden 2006 frem til 2009 har set et meget lille antal nyopførte almene boliger, har antallet af private udlejningsboliger og ikke mindst byggeri af ejerlejligheder været markant højt i samme periode. Det store antal ejerlejligheder og private udlejningsboliger kan være en af årsagerne til at vi ser en stigende konkurrence på udlejningsmarkedet. Byggeri af plejeboliger og ældreboliger er fortsat på et fornuftigt niveau og er sammen med de få nye almene boliger, der bygges i selskaberne, medvirkende til, at der trods alt er en vis aktivitet i vores anlægsgruppe. Der er også gang i renoveringsopgaverne der mange steder og her er det renoverings- og fremtidssikringsprojekter, der medvirker til at opgradere boligafdelingen og dermed give en bedre standard. Fremtidssikring er et begreb, man ikke kan komme uden om, og vi har nok alle en idé om, hvad fremtidssikring af en boligafdeling indebærer. Men når vi går ned i en grundig analyse af, i hvilke boligafdelinger egentlige fremtidssikringsprojekter vil være aktuelle, når vi ikke til det helt store antal. Grundlæggende er bygnings- og boligstandarden rigtig god, men selvfølgelig vil der på sigt være et problem med de mange små lejligheder, der ikke er særligt attraktive for børnefamilier. Vi skal tænke på, at mange boliger blev bygget på et tidspunkt, hvor levestandarden var en tredjedel af hvad den er i dag. Det giver nogle udfordringer. Uanset hvordan vi vender og drejer det, vil fremtidssikringsprojekter &ndash og projekter med sammenlægning af lejligheder &ndash betyde en stigning i huslejen af en ganske betydelig størrelse efter sammenlægning. Hvis ikke der kommer en mand med en papkasse ind i sådanne projekter, er det næppe realistisk at gennemføre dem i stort omfang. En af de ting, som jeg synes, vi kan være stolte af, er den beboerinddragelse og beboerengagement, der er i renoveringssager og fremtidssikringsprojekter. Det er vigtigt, at vi i DAB fastholder og bruger tid på at sikre, at afdelingsbestyrelser og beboerne bliver grundigt orienteret og får lejlighed til at træffe gode beslutninger om projekterne. Samarbejde med BL. I den forløbne periode har der været et godt samarbejde med BL, og vores rolle i Styrings- og strukturudvalget har gjort det muligt at få god indflydelse. En af de ting, som også har været interessant, er BL's imagekampagne med reklamevideoer og andre aktiviteter. Selvom man ikke har forstand på reklamer og TV-medier, kan man godt have sin personlige mening om kampagnen. For mit eget vedkommende synes jeg ikke den viser det fulde billede af de almene boliger i Danmark - på trods af at kampagnen netop forsøger at vise den mangfoldighed, der er i den almene sektor. Jeg havde nok ønsket mig, at kampagnen var lidt mere vidtfavnende i visningen af almene boligafdelinger, og så kan man måske også sige, at den henvender sig primært til yngre mennesker. Det bliver spændende at se, når kampagnen er færdig, om den har ændret danskernes opfattelse af Danmarks Almene Boliger. BL har fået ny direktør. Vi ønsker Bent Madsen god vind på posten og ser frem til at forsætte et godt og konstruktivt samarbejde med BL. Kommende boligforlig. I løbet af 2010 skal vi - forhåbentligt da - se en ny boligaftale. Den tidligere boligaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre løber ud, og der skal forhandles en ny aftale. Der er behov for et løft i mange eksisterende byggerier. Derfor bør Landsbyggefondens renoveringsramme øges. Der skal indføres en garantiordning for energibesparelser, administreret af Landsbyggefonden. Der er behov for støtte til energirenoveringer, og potentialet for besparelser er stort på boligområdet. Det er ikke overraskende, at vi håber på, at regering og folketing besinder sig med hensyn til at tage penge fra Landsbyggefonden, og at vi forhåbentlig kan få en gunstig finansieringsordning for energirigtig renovering med garanti fra Landsbyggefonden for eventuelle manglende økonomiske besparelser som følge af energirigtige initiativer. I forbindelse med et nyt boligforlig kan jeg ikke lade være med at få den tanke, at fokus på boligområdet fra politisk hold er meget begrænset. Med en ny minister - igen igen - og et stort ministerium må vi forudse, at fokus på vores område fortsat vil være begrænset. I en tid med krisestemning, lavere aktivitet i bygge- og anlægssektoren, lavere aktivitet hos rådgivere og andre virksomheder inden for byggeri og renovering samt stor bevågenhed fra finanssektoren er det måske naturligt, at vi er ret attraktive som kunder. Mange vil gerne tale med os og levere ydelser af forskelligt omfang. Vi er solide og betragtes som et sikkert papir. Det er naturligvis positivt og rart at være ombejlet, men jeg vil forvente, at de samme mennesker, ved middagsbordet, husker at fortælle, hvilke mange og gode opgaver, der løses på vores område i forhold til velfærdssamfundet. Gode boligforhold, social omsorg og nærvær. Det er sjældent, at man får ros som fortjent. Vi har en vedvarende informationsopgave med at sende det klare budskab, at vi har attraktive boliger med fornuftig husleje, aftalte spilleregler mellem beboerne og afdelingen, og at beboernes interesser er noget, vi tager alvorligt. Salg af almene boliger. Som afslutning på en tur rundt i det boligpolitiske landskab vil jeg kort nævne salgsloven. Salg af almene boliger kan ikke siges at være nogen succes. Forsøgsloven gælder ikke længere. Den løb ud 1. januar. Nu er der kun den permanente salgslov tilbage. Det er den, hvor man kan sælge hele eller dele af en boligafdeling, hvis den ligger i et problemramt område. For min skyld behøver regering og folketing ikke vedtage en ny lov om salg, og noget tyder på, at der ikke er mange, der interesserer sig for dette i øjeblikket. Jeg vil nu beskæftige mig lidt med de indre linjer i DAB og omtale nogle ting, der er sket i den forløbne tid, og som vi kan vente, udvikler sig fremover. I 2009 udviklede vi tryghedseftersynet. Baggrunden er, at tryghed spiller en større og større rolle i vores hverdag, og vi fandt ud af, at det, når alt kommer til alt, er få og enkle midler, der skal til for at øge trygheden i et boligområde. Tænk blot på belysningen på stier og veje og i kældrene. Tænk på overskueligheden, altså det med at kunne se hvem, der kommer gående i området. Og sidst men ikke mindst skal vi huske at få fjernet graffiti hurtigt. Interessen for tryghedseftersynet er stor, og der er gennemført en række eftersyn, og erfaringerne herfra er gode. I huset på Finsensvej har et bevidst fokus på energibesparelser i forbindelse med DABs klimapartnerskabsaftale med Dong Energy resulteret i en besparelse på 15 % på elregningen for 2009. Dette er sket ved udskiftning til energibesparende belysning men også ved en markant ændret adfærd hos alle medarbejderne på Finsensvej. Det er f.eks. at slukke lyset og skærmen, når man går hjem, lade være med at have mobiloplader hængende i en tændt stikkontakt o.s.v. Disse gode erfaringer vil vi gerne give videre, og derfor har vi i begyndelsen af året inviteret ejendomsfunktionærerne til at deltage i et kursus for grønne ambassadører. Initiativet er blevet godt modtaget, og vi har fra mange afdelingsbestyrelsesmedlemmer fået en opfordring til at arrangere et kursus for afdelingsbestyrelserne. Det gør vi naturligvis, og det bliver spændende at se, om de energibesparelser og dermed også økonomiske fordele, kan forplante sig rundt hos beboerne. Det er ikke så svært, og så kan der gå sport i at spare på energien. Energiområdet er og bliver et vigtigt område i fremtiden. I DAB vil vise, at vi kan, og vi vil gøre noget. Ny kommunikationsstrategi. Vi har iværksat en ny kommunikationsstrategi. Bag det fine ord ligger, at vi har skåret antallet af Nyhedsbreve ned fra 11 til 6 numre om året, men til gengæld ligger der flere gange om ugen aktuelle nyheder på hjemmesiden. Hvis I ikke allerede gør det, så følg med på DAB's hjemmeside nogle gange om ugen. Der er nyheder at hente. SKI partnerskabsaftalen. I det forløbne år har vi også indgået en partnerskabsaftale med SKI, som står for Statens og Kommunernes Indkøb. Aftalen har allerede udmøntet sig i køb af gas, og skulle meget gerne betyde, at vi i forhold til afdelingernes indkøb kan opnå fortsatte og væsentlige besparelser. Det er ikke bare en indkøbsaftale, det er også en strategisk aftale, hvor vi sammen med SKI udvikler vigtige indkøbsområder og sikrer, at de stordriftsfordele, vi har, nyttiggøres i forhold til boligafdelingerne ved billigere priser. Målet er selvfølgelig, at det kommer beboerne til gode. Boligsociale projekter. Der har også i den forløbne periode været gang i mange boligsociale projekter. Vi har relativt få beboerrådigere, men der er temmelig mange projekter i gang rundt om i boligafdelingerne. I DAB har vi ni beboerrådgivere, men udover de projekter, de sætter i gang, er der i mange afdelinger klubaktiviteter og andet, der styrker samvær og nærvær i afdelingerne. Præcis det boligsociale område har vi internt sat fokus på for at få en større nytteværdi af projekterne. Der forestår en grundlæggende diskussion om opgavefordelingen mellem boligselskabet og kommunen i forbindelse med sådanne projekter. Velfærdssamfundet skal støtte indsatsen i områder, hvor der er behov for en boligsocial indsats. Landsbyggefonden bør have et større økonomisk råderum, og kommunerne skal også have mulighed for at indgå som en central partner i indsatsen. Jeg forventer, at der i den kommende tid kommer en øget debat omkring kommunernes rolle i de boligsociale opgaver, og sagt med et glimt i øjet, kunne nogle kommuner godt tage et større ansvar for løsningen og bidrage til finansieringen af projekterne. Dygtige og veluddannede medarbejdere er et væsentligt aktiv for DAB. Derfor skal vi konstant arbejde på at videregive viden og erfaringer til nye medarbejdere. Vi skal også være bevidste om efteruddannelse. Og endelig skal vi gøre det på en god og effektiv måde. Derfor har vi udviklet noget vi kalder mini-kurser. Dette er korte målrettede og specifikke kurser af en - to timers varighed. Emnerne kan være finansiering, individuelle moderniseringer, råderet eller afdelingsmødet. Vi har i 2009 haft en personaleomsætning på 5,3 %. Det er tilfredsstillende sammenlignet med 2007 og 2008, hvor personaleomsætningen var godt 18 % i begge årene. Jeg vil slutte beretningen med at nævne lidt om, hvad det kommende år vil byde på. For det første skal vi afslutte gennemførelsen af styringsreformen. Når vi kommer på den anden side af sommerferien, er alle selskaber færdige med nye vedtægter, og I har taget stilling til forhold omkring udlejning m.v. Styringsreformen skal køres helt i hus. Så håber vi, at det grønne ambassadørprogram bliver en succes, og at vi bliver i stand til at følge op på programmet med forskellige aktiviteter. Digital strategi 2012. Vi er i gang med udviklingen af en digital strategi 2012, som omfatter et elektronisk dokumenthåndteringssystem, bedre mulighed for at lægge informationer på afdelingernes hjemmesider og i det hele taget en større fokus på elektronisk kommunikation mellem DAB og selskabs- og afdelingsbestyrelserne. Jeg vil gerne slå fast, at det ikke kun er elektronisk kommunikation. Vi vil fortsat give mulighed for begge dele, men omvendt må vi også se i øjnene, at mange bestyrelser hellere vil have organiseret deres papirer elektronisk, så det er en fremtid, vi er ved at forberede os på. I forbindelse med udvikling og gennemførelse af en digital strategi vil DAB nedsætte en fokusgruppe med repræsentanter fra udvalgte afdelingsbestyrelser, som skal hjælpe og rådgive ud fra brugernes synspunkt. Det har været et spændende år for mig som ny formand for DAB. Spændende fordi DAB som virksomhed løser en række opgaver af meget forskelligartet karakter. Vi står over for nogle markante udfordringer i de kommende år. I bestyrelsen vil vi fortsat arbejde for, at DAB skal være en solid virksomhed med en god administration og en god service over for bestyrelserne. Vi vil også arbejde for, at DAB er helt fremme i f