Aktuelt
Gladsaxe almennyttige Boligselskabs boligafdeling Søndergård Park holdt i sidste uge 60 års jubilæum.
Gladsaxe almennyttige Boligselskabs boligafdeling Søndergård Park holdt i sidste uge 60 års jubilæum. Flot 60 års jubilar Jubilæet blev afholdt i boligafdelingens fælleshus, det hyggelige Bondehuset, hvor også Gladsaxes borgmester Karen Søjberg Holst, Gladsaxe almennyttige Boligselskabs formand, Jytte Jensen, og naturligvis Søndergård Parks formand, Søren Amholt, holdt tale. Jytte Jensen overrakte boligafdelingen en kontant gave på GaB's vegne i form af tilskud til et filmlærred til afdelingens fælleshus. Også DAB's administrerende direktør, Niels Olsen, deltog i jubilæet og havde følgende ord med på vejen til Søndergård Park:
&ndash Vi i DAB er meget stolte af Søndergård Park og betragter afdelingen som en unik almen boligafdeling, der skildrer den almene boligsektors traditioner på bedste vis. DAB har igennem mange år nydt samarbejdet med en kompetent, engageret og stabil afdelingsbestyrelse, der har ydet en god indsats. Her på afdelingens 60-års dag vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for samarbejdet til de dygtige beboerdemokrater. Søren Amholt sammenlignede i sin tale Søndergård Park, med en fin gammel dame, der med tiden får foretaget forskellige renoveringsarbejder for at holde det gode udseende og sundheden ved lige.
En anden fin ældre dame, Else Rostock, som har boet i afdelingen, lige siden det hele startede på en pløjemark i Bagsværd i 1949, fortalte om årene i afdelingen. Selv om den lille familie i starten følte sig helt ude på landet, så de straks de charmerende og hyggelige muligheder, der lå foran dem i Søndergård Park.
Søndergård Park er i dag en boligafdeling, man er meget stolte af i Gladsaxe Kommune. Boligafdelingen tiltrækker mange besøgende, som kommer for at studere afdelingens arkitektoniske særpræg og høje kvalitet.
Til sommer fejrer afdelingen jubilæet for beboerne med en stor sommerfest.
På billedet ses Søndergård Parks afdelingsbestyrelsesformand, Søren Amholt, tale ved 60 års jubilæet
7.dec.2009/neg
Næste nyhed
DAB er med på Klimaforum 09
Forrige nyhed
DAB's klimaudstilling er åbnet
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar