Aktuelt
DAB vil fastsætte flere beboeres aconto betalinger for varmeforbrug individuelt. Det skal nedbringe antallet af klager over efterbetalinger.
DAB vil fastsætte flere beboeres aconto betalinger for varmeforbrug individuelt. Det skal nedbringe antallet af klager over efterbetalinger. Flere beboere får personlig varmeregning Det er vigtigt, at beboerne får et korrekt og forståeligt varmeregnskab til tiden. Af samme grund indfører DAB nu en ordning, der skal give flere beboere en bedre oplevelse i forhold til deres varmeregnskaber. Ordningen består helt enkelt i at indføre mange flere individuelle aconto betalinger, end det er tilfældet i dag, hvor kun få afdelinger gør brug af servicen.
- Individuel aconto betaling baserer sig dels på sidste års varmeforbrug i hver enkelt lejemål og dels på en forventing til, hvordan energipriserne vil udvikle sig i fremtiden, forklarer Jan Petersen, økonomichef i DAB: Aconto beløbet kommer altså fremadrettet til at svare til den varmeudgift, den enkelte beboer har haft, nøjagtig ligesom SKAT baserer deres skatteindbetaling på, hvor mange penge den enkelte tjente det forgangne år &ndash blot med den forskel, at vi skal justere for mulige ændringer i energipriser. I dag reguleres acontobeløbet i mange boligafdelinger for varme generelt. Det sker, når afdelingsbestyrelserne beslutter, at der skal foretages ændringer i aconto betalingerne for alle lejere i en boligafdeling for det efterfølgende forbrugsregnskabsår. Men erfaringer viser, at det giver færre klager og færre vrede opkald, hvis aconto beløbet er tilpasset den enkelte beboers eget forbrug, så de i videst mulige omfang undgår at få efterbetalinger, når forbrugsregnskaberne gøres op.
Baggrunden for at indføre individuel aconto betaling over en bred front er da også, at der er mange beboere, der klager over deres varmeefterregning. Det kan og skal gøres bedre vurderer DAB, som forventer et fald i klager. I efteråret skrev DAB ud til alle selskaber for at høre, hvad de mente om forslaget til den nye beregningsmetode. Der var stor tilslutning og ordningen indføres nu i langt de fleste af de boligselskaber, DAB administrerer, dog først i de boligafdelinger, hvis varmeregnskabsår begynder i juni 2009.
13.nov.2009/tst
Næste nyhed
Åbent hus-arrangement skaber synlighed
Forrige nyhed