Aktuelt
I weekenden rundede Nørreby sine første 25 år. Jubilæet bød på skattejagt, live musik, borgmesterbesøg og helstegt pattegris.
I weekenden rundede Nørreby sine første 25 år. Jubilæet bød på skattejagt, live musik, borgmesterbesøg og helstegt pattegris.
Fest for Nørreby Det var formentlig sommerens sidste solstrejf, der i weekenden ramte Taastrup og sendte sin varme ned over den københavnske vestegn. I Taastrup almennyttige Boligselskabs afdeling Nørreby, et stenkast fra City 2, var beboerne inviteret til fest i anledningen af 'byens' 25 års jubilæum. ' &ndash Jeg har boet her i alle 25 år. Dengang var hækkene jo helt små og området havde sin helt egen nybyggerstemning. Dengang var det hele jo nyt for alle, men sammenholdet finder du endnu, specielt er der et stærkt bånd mellem børnefamilierne, siger Marianne Benjovitz, der er afdelingsformand i Nørreby. Hun står i solen ved siden af en velbesøgt hoppeborg i Klintehaven. Ved siden af er flere børn ved at blive ansigtsmalet mens forældrene nyder solen på græsset.
&ndash I dag holder vi en lille fest, men når vi er helt færdige med renoveringen herude, så inviterer vi til det helt store brag, siger afdelingsformanden og inviterer inden for i lokalerne hos Seniorklubben, der i dagens anledning byder på kaffe og mindst ti forskellige slags hjemmebag. I klubbens hyggelige lokaler, hvor antikviteter og nyere møbler udgør interiøret, hygger unge og ældre sig i hinandens selskab. Ungerne kan jo bare løbe ud og lege &ndash Vi hygger os så godt herinde, men tager også ud på mange ture. Vidste du for eksempel at til næste år, så er det tiende sæson for vores populære skovture. Sidste gang var vi over 150 mennesker, der kørte ud i fire busser for at spise frokost i nærheden af Slagelse på en dejlig kro. Det var en fantastisk dag med mad og drikke for kun 150 kr., siger Birchen Myrup og går videre op mod baren sammen med sin veninde Karen Rasmussen. Udenfor i solen sidder tre generationer og hygger sig. Det er Poul, hans datter Stine og hendes søn Oliver. &ndash Jeg har boet her siden jeg var halvandet år. Da jeg så blev større, flyttede jeg ind til København, men nu er jeg altså tilbage igen, siger Stine og fortsætter: - Jeg har altid villet tilbage til Taastrup. Det er et godt sted at bo og meget børnevenligt. Ungerne kan jo bare løbe ud og lege. Jeg har fået en lejlighed med have og det er super, når man har børn. Min søn på fire år løber bare ind til naboen, når han vil lege. Jeg holder virkeligt at det her sted, men det er da også lidt underligt at bo det samme sted som jeg er vokset op, men på den anden side, så kender jeg jo det hele &ndash og det er nok også derfor, at jeg er her igen. Det er begyndt at blive aften, duften at helstegt pattegris og lam fra de store grill begynder at kilde i næsen. I det store telt, hvor der om lidt skal spises, er The Loops også færdige med at sætte deres grej op. Også Taastrups borgmester, Michael Ziegler er ankommet for at deltage i jubilæet. &ndash Det bliver en fantastisk aften, griner Birchen Myrup og danser ind i teltet.
18.sep.2013/kew Fotograf: Stefan Kai
Billedtekster: Der var noget for alle aldre til Nørrebys jubilæum. Hoppeborg og kagebord og om aftenen blev der tændt op i grillen og bandet The Loops spillede op.
Næste nyhed
Tommy kæmper sig tilbage fra koma
Forrige nyhed