Aktuelt
Kollektivbyen Grantoften i Ballerup har fået nye tage, facader og udendørsarealer. Alt i alt er der blevet renoveret for ca. 200 millioner kroner, og beboerne er glade for afdelingens nye udseende.
Kollektivbyen Grantoften i Ballerup har fået nye tage, facader og udendørsarealer. Alt i alt er der blevet renoveret for ca. 200 millioner kroner, og beboerne er glade for afdelingens nye udseende. En succesfuld renovering Den største renoveringsopgave i Ballerup almennyttige Boligselskabs historie er slut. Boligafdelingen Grantoften står nu færdig med nye rejste tage, nye isolerende facader, nye indgangspartier, mekanisk udsugning i køkkener og badeværelser, nye redskabsskure og overdækkede terrasser. Og det gælder vel at mærke for hele 456 rækkehuse.
- Vi er meget glade f or, at vores rækkehuse er blevet sat i stand og fornyet. Selvfølgelig har der været vanskelige tider undervejs, men hele projektet er gået godt, siger Jonna Carlsson, som er formand for afdelingsbestyrelsen i Grantoften.
Formålet med renoveringen var først og fremmest at forbedre boligernes indeklima, og beboerne besluttede derfor tilbage i maj 2003, at rækkehusene skulle renoveres. For at afprøve de løsninger som lå på tegnebrættet, renoverede bebyggelsen to prøvehuse, inden projektet kom i EU licitation i sommeren 2004.
Det så godt ud, og håndværkerne gik således i gang med den store opgave i december 2004. Godt to år senere står en renoveret og moderne Grantoften nu altså færdig &ndash komplet med nye grønne områder, ny belysning og nye friarealer.
- Beboerne er glade for renoveringen. Vi har været imponerede over tempoet. Det er blevet flot. Man er rigtigt stolt, når man får gæster i Grantoften nu &ndash før var man lidt flov over det triste udseende, siger Maibritt Møller, som er medlem af byggegruppen.
Grantoften har i øvrigt modtaget mange priser for beboernes store indsats for at beskytte og forbedre miljøet &ndash senest Ballerup Kommunes lokale miljøpris for 2006.
Læs mere om Grantoftens renovering i Dab's seneste nyhedsbrev som findes under trykt information.
13.05.2007/tst
Næste nyhed
Valg til DAB's bestyrelse
Forrige nyhed