Aktuelt
414 københavnske studerende har fået moderne fællesfaciliteter efter en omfattende renovering.
414 københavnske studerende har fået moderne fællesfaciliteter efter en omfattende renovering.
En renovering med højt til loftet Over 100 studerende var torsdag d. 3. marts troppet på Rigshospitalets Kollegium. Det samme var repræsentanter fra Københavns Kommune, arkitektfirma og DAB.
Anledningen til den anseelige forsamling var den nyligt overståede totalrenovering af kollegiets fællesfaciliteter. En renovering som har stået på i 15 måneder
- Det har været en lang proces, og jeg var skeptisk overfor mange ting, da jeg så dem på tegnebrættet. Men virkeligheden er en anden. Jeg er meget imponeret over resultatet, fortæller Uffe Lauridsen, beboer og formand for beboerrådet.
- Jeg tror og håber, at det sociale liv nu kan komme ud af køkkenerne og ind i fællesområderne.
Af nye faciliteter kan nævnes motionsrum, musikrum, værksted, ny telefoncentral, trådløst netværk i hele kollegiet og en ny tagterasse med udsigt over hele byen. Desuden er seks lejligheder i førstesalen nedlagt for at give mere lys og højere til loftet.
- Det har været en bemærkelsesværdig proces, der gør mange fordomme om unge mennesker til skamme, forklarer Torben Andersen fra DAB.
- De unge sagde ja tak til en omfattende renovering, som mange af dem måtte leve med, men ikke selv ville nå at få glæde af. Det er en flot gestus og et godt tegn for fremtiden.
Billedtekst: Seks lejligheder er blevet nedlagt for at give lys og luft til beboernes fællesrum.
04.mar.2011/neg
Næste nyhed
Problemknuser
Forrige nyhed