Aktuelt
Klimaet var i fokus, da 51 ejendomsmestre og mesterassistenter mødtes til mesterseminar arrangeret af DAB. Der blev drøftet seriøse emner, men der blev også tid til en fisketur på Øresund.
Klimaet var i fokus, da 51 ejendomsmestre og mesterassistenter mødtes til mesterseminar arrangeret af DAB. Der blev drøftet seriøse emner, men der blev også tid til en fisketur på Øresund.
Ejendomsmestre og mesterassistenter hev mange gode erfaringer i land Da de 51 mestre og mesterassistenter tidligt lørdag morgen stævnede ud på øresund ombord på kutteren Bjørnsholm, var de klimamæssige udfordringer, deres boliger står over for, glemt for en stund. For solen skinnede over de skumtoppede bølger, og fiskestængerne var klar. Efter et par sild til at begynde med begyndte torskene at bide. Det blev ejendomsleder Michael Hoffman fra Carlsro i Rødovre, der med flest fangne fisk vandt den interne fiskekonkurrence. Fulde af frisk havluft gik det således atter hjem til seminaret, hvor oplæggene og diskussionerne om boligafdelinger og miljø fortsatte.
Hvordan påvirker de forventede klimatiske ændringer Danmark og vores hverdag med arbejdet i boligafdelingerne? Hvordan kan vi som ejendomsmestre og mesterassistenter blive grønnere og være innovative i forhold til både miljømæssige og økonomiske renoveringer og besparelser? Og hvordan kan vi opnå opbakning til tiltag fra beboerne? Spørgsmålene blev belyst af og debatteret med blandt andre Henrik Gaarn Christensen fra DONG Energy, klimajournalist Michael Rothenborg og Tom Andersson, Tinggården, fra mestrenes egne rækker, som fortalte om Tinggårdens mange miljømæssige tiltag.
Mesterseminaret strakte sig over tre dage, og på den sidste dag fortalte direktør i DAB, Uffe Kjær, om ejendomsfunktionærernes rolle i forbindelse med fremtidssikring, og administrerende direktør i DAB, Niels Olsen, informerede om DAB's mål for de kommende år.
&ndash Det er en kanon idé med de her mesterseminarer, konkluderede Tom Andersson fra Tinggården.
&ndash Det er rigtig godt med alle de faglige input og også relevant i forhold til beboerne. Og ikke mindst super med det sociale &ndash at man kan mødes og sparre med de mester-kolleger, man ellers ikke ser i hverdagen.
DAB arrangerer seminarerne for ejendomsmestre og mesterassistenter hvert andet år.
22.sept.2010/neg
billedtekst: Ejendomsleder Michael Hoffman (th) blev en af fisketurens store fangstmænd. Ejendomsmester Tom Andersson fra Tinggården (tv) beundrer den nyfangede torsk.
Næste nyhed
DAB til Sydhavsøernes Frugtfestival
Forrige nyhed