Aktuelt
Årets regionalmøder slår deltagerrekord med 461 tilmeldte.
Årets regionalmøder slår deltagerrekord med 461 tilmeldte. Ejendomsfunktionærer spænder vidt DAB's personalechef, Pia Werther Jeppesen, opsummerede med sine afsluttende ord til de ejendomsfunktionærer, der deltog i årets første regionalmøde i Hillerød, essensen af hverdagen på ejendomskontoret. En hverdag, hvor man skal spænde over utrolig mange forskellige udfordringer og opgaver.
Dette års oplæg, som Pia Werther Jeppesen refererede til, handler blandt andet om hvorledes man som ejendomsfunktionær forholder sig til vold og trusler i arbejdsdagen &ndash det er politiet, der står for dette input og i Hillerød leveredes det af politikommisær Carsten Spliid, som er med i Nordsjællands Politis Enhed for Trygge Boligområder. Carsten Spliid kunne som en god nyhed konstatere, at boligområdet østervang, hvor blandt andet Hillerød almennyttige Boligselskabs afdeling Kongevænget I og 2 ligger, i dag har den laveste kriminalitet i hele det nordsjællandske område.
Psykisk sårbare beboere, forskellige typer af psykiske lidelser og især, hvorledes man som ejendomsfunktionær skal forholde sig til de forskellige typer, var emnet da en psykolog ved Psykiatrifonden holdt sit oplæg. Begge indlæg fra politi og psykolog blev mødt med stor lydhørhed og interesse fra ejendomsfunktionærerne.
Ved årets regionalmøder orienteres ejendomsfunktionærerne ligeledes om DAB's digitale strategi, hvor det især er områderne Elektronisk Flyttesyn og den kommende Mesterportal, der er aktuelle.
Regionalmøderne for ejendomsfunktionærer i de DAB administrerede boligselskaber er en årlig faglig begivenhed og afholdes i oktober/november i Hillerød, Køge, Glostrup og Esbjerg.
25.okt.2013/neg
billedtekst: Politiet fortalte om sit syn på, hvorledes man som ejendomsfunktionær skal forholde sig til vold og trusler i arbejdsdagen.
Næste nyhed
Børn og forældre hyggede omkring Brohuset i efterårsferien
Forrige nyhed