Aktuelt
Inden jeg 1. september flyttede ind i mit rækkehus i Vrøgum, lød der mange advarsler om, hvilken trist skæbne, jeg nu var overladt til. 'Der er jo ingenting i Vrøgum', og 'Hvor er det langt væk' rungede stadig i øregangene fra mange venner og bekendte.
Inden jeg 1. september flyttede ind i mit rækkehus i Vrøgum, lød der mange advarsler om, hvilken trist skæbne, jeg nu var overladt til. 'Der er jo ingenting i Vrøgum', og 'Hvor er det langt væk' rungede stadig i øregangene fra mange venner og bekendte.
Der er jo ingenting i Vrøgum! Bymenneskerne&hellip Men jeg trodsede alle advarsler, brød op og havnede altså i bette Vrøgum Nord for Varde i mildt sensommervejr, og allerede mens jeg gik og pakkede flyttekasserne ud, ringede det på døren: Det var formanden for den lokale boligforening, der bare lige ville sige så hjertelig velkommen og stak mig en dejlig flaske pænt indpakket rødvin.
Jo, det var da en ikke så ringe begyndelse på en ny egn. Herude har vi Vrøgum Plantage, som ligger lige uden for min dør. Vi kan faktisk gå i skov, hede og eng i dagevis &ndash hvis vi ellers gad. Vesterhavet ligger kun en rask cykeltur væk. Og er man ellers åben over for skønheden i sølvglinsende bølger, den gyldne sol og det enorme blå rum, lugten af salt, marehalm, fyr og hav, venter der altid en dejlig oplevelse. Herude hilser vi pænt på hinanden. Og vi har altså også en slags cafe. Godt nok er det en rigtig god pølsevogn af den mere avancerede slags. Det er købmandens. Han hedder Orla. Han og konen har sådan set alt, hvad jeg behøver og mere til.
Jeg glemte helt at fortælle, at vi også har en ret prangende skovlegeplads med en uhyre spændende svævebane og fint bålhus, ingen har over 500 meter til hovedbanegården i Vrøgum og hvis uheldet er ude, kan akutbilen fra Oksbøl være her på få minutter. Så selv om Vrøgum byder på 'ingenting', tror jeg alligevel jeg tager mindst et par sæsoner til!
12.dec.2014/jpe
Næste nyhed
Justitsministeren besøger Rheumpark
Forrige nyhed